Annonce
Østjylland

Love story på toppen: Rikke og Rasmus mødtes i Hasle Bakker og blev gift der

Rikke fik sin Rasmus på toppen af Bakkekammen på datoen 02.02.2020. Privatfoto
Svær sygdom satte tanker i gang hos bruden, mens hun var indlagt på Skejby Sygehus
Annonce

AARHUS: Hasle Bakker har en helt speciel betydning for Rikke og Rasmus Holmberg Kondrup, Tilst. De havde deres første date på toppen af Bakkekammen, og de har gået ture og kørt mountainbike i bakkerne.

Derfor faldt det også naturligt, at de blev viet på toppen af Bakkekammen søndag 02.02.2020. Bruden sad i en ladcykel kørt af hendes mand og de havde gæster med.

Inden brylluppet var der dog nogle svære perioder, parret skulle igennem. For fem år siden var murerlærling Rikke indlagt på Skejby Sygehus med meningitis. Det satte tanker i gang og gav perspektiv på livet. Hun havde endnu ikke mødt den helt rette mand. På en datingside mødte hun tømreren Rasmus, og de begyndte at skrive sammen og fik hurtigt varme følelser for hinanden.

- Jeg besluttede, at hvis man kan falde for hinanden og blive forelsket i den situation, så er der meget at bygge på i fremtiden. Vi besluttede at mødes på toppen af Bakkekammen, fortæller Rikke.

Hvis man kan falde for hinanden og blive forelsket i den situation, så er der meget at bygge på i fremtiden.

Rikke Holmberg Kondrup

Annonce

Finder ro på bakken

- Vi kunne mærke, at vi passede rigtig godt sammen. Dog ville skæbnen, at vi havde en kort pause, men vi mødtes igen. Derefter blomstrede vores forhold, og vi flyttede hurtigt sammen. Kærligheden var stor, og drømmene voksede. Jeg havde kørt mountainbike i Hasle Bakker og fik hurtigt Rasmus til at køre med. Tidligt i vores forhold blev jeg gravid, og det var bare ren lykke. Nogle få dage inden Malte kom til verden, var vi igen på toppen af Bakkekammen, hvor vi begge finder en helt speciel ro. Siden har Malte mange gange været med i barnevogn i Hasle Bakker, som vi kan se fra vores bolig i Tilst, fortæller Rikke.

Parret valgte 02.02.2020, der er en helt unik dato og nem at huske. Byrådsmedlem Anette Poulsen stod for vielsen, der samlede 50 gæster på bakken. Rikke fik ikke færdiggjort sin mureruddannelse på grund af følgevirkning fra hendes sygdom. Hun er derfor vendt tilbage til sin butiksuddannelse.

- Vi ser frem til mange lykkelige år sammen og drømmer om familieforøgelse og om at finde drømmehuset, siger Rikke.

Bryllupsbilen var en ladcykel styret af gommen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce