Annonce
Horsens

Lokalråd vil skabe rekreativt område i grusgrav

Omkring 50 var mødt op til borgermøde i Egebjerg-Hansted Forsamlingshus. Foto: Jens Amtoft

Egebjerg: Formand for Hansted-Egebjerg Lokalråd Henrik Meldgaard kunne i sin formandsberetning konstatere, at flere af målene for 2018 er nået.

Blandt andet er flere trafikforanstaltninger blevet gennemført efter dialog med Horsens Kommune.

Men det mest ambitiøse projekt, som lokalrådet fremlagde mandag aften, er et projekt om at gøre grusgraven på Grusdalsvej til et sted, der kan udnyttes til rekreative formål.

På sidste års møde blev der talt om mulighed for bålhytte, legeredskaber, fitnessredskaber og tarzanbane i en halvdel af grusgraven, der er kommunal.

Henrik Meldgaard fremlagde et projekt, der er udarbejdet i samarbejde med anlægsgartner OK Nygaard.

- Vi skal vide, om det er noget, vi skal arbejde videre med, spurgte Henrik Meldgaard, og det blev der nikket ja til i salen.

Der blev lagt op til en række arbejdsgrupper, og da mødet sluttede, var der flere, der fik skrevet sig på listen over folk, der gerne vil deltage i en af de fem arbejdsgrupper, der nu skal nedsættes. De fem grupper er en udviklings- og styregruppe, en økonomigruppe, en rydningsgruppe, en oprydningsgruppe og en vedligeholdelsesgruppe. Lokalrådet skal nu i gang med at finde flere frivillige.

Borgermødet sluttede med, at mangeårigt medlem af lokalrådet Hans Kurt Jacobsen stoppede og fik pæne ord med på vejen fra Henrik Meldgaard.

I hans sted blev Hans Peter Østergaard valgt ind i Hansted-Egebjerg Lokalråd.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce