Annonce
Horsens

Lokalråd reagerer på mulig bro over Kattegat: Vil sætte ny skov på standby

Syd for Vestervej skal der efter planen plantes 40.000 nye træer om to uger. Gedved Lokalråd foreslår at vente lidt endnu, til det er afklaret, om området i stedet skal bruges til byfornyelse. Kort: Horsens Kommune
Hvis en bro over Kattegat bliver en realitet, skal der muligvis føres en motorvej nord om Gedved. Det får lokalråd til at undersøge alternative muligheder for byudvikling
Annonce

Gedved: "Vi foreslår konkret, at kommunen udsætter den beplantning med deltagelse af frivillige organisationer, der er planlagt til at finde stede sted den 14.-15. november."

Sådan står der i et brev, som Gedved Lokalråd har sendt til borgmester Peter Sørensen (S) samt til formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) og teknisk direktør Charlotte Lyrskov.

Det drejer sig om den såkaldte folkeskov i Gedved Vest, der efter planen skal plantes om to uger.

Horsens Kommune har fået 600.000 kr. til skovrejsning via landsindsamlingen"Danmark planter træer". Der skal plantes 40.000 træer på 10 hektar vest for Gedved omkring Bryggervej og syd for Vestervej.

Men efter at have læst rådgivningsfirmaet Cowis rapport, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om en eventuel bro over Kattegat, er Gedved Lokalråd kommet på andre tanker.

- Det fremgår af Vejdirektoratets oplæg, at en kommende vej i form af motorvej eller motortrafikvej vil gå nord om Gedved og tilsluttes E45, hvor Vestervej passerer motorvejen. Vejen kommer tæt på den nye bebyggelse på Korntoften, skriver lokalrådet i brevet.

Der er mange linjeføringer i spil i forhold til en eventuel forbindelse over Kattegat. Den nederste gule linje viser den motorvej, der skal løbe på E45 ved Gedved - hvis Kattegatforbindelsen på et tidspunkt bliver vedtaget. Kort: Henrik Havbæk Madsen

- Det kommer derfor til at kollidere med de nye rammer for kommuneplanlægningen, hvor man har besluttet sig for, at Gedved skal udvikle sig mod nord - ned mod Møllebæk, siger formand for Gedved Lokalråd, Niels Arne Kjærgaard.

Han frygter, at det vil lægge en fremtidig udvikling af Gedved mod nord i dvale, så længe de mulige planer er på tegnebrættet.

Annonce

Mulig byfornyelse

Lokalrådet foreslår derfor, at man skal se sig om efter et andet byfornyelsesområde.

- Kan Gedved ikke få lov til at udvikle sig i den retning, der er lagt op til i retningslinjerne for kommuneplanen, så bør vi holde mulighederne åbne for, at man kan gøre det i en anden retning, siger Niels Arne Kjærgaard.


Kan Gedved ikke få lov til at udvikle sig i den retning, der er lagt op til i retningslinjerne for kommuneplan, så bør vi holde mulighederne åbne for, at man kan gøre det i en anden retning

Niels Arne Kjærgaard, Gedved Lokalråd


Tidligere var området syd for Vestervej ud mod industriområdet udlagt til byfornyelse. Det er derfor blevet afskærmet for mange år tilbage af en vold. Området blev dog for nogle år siden taget ud af kommuneplanen.

Lokalrådet appellerer nu til, at arealet ikke disponeres til andet formål, før der er en afklaring omkring de kommende byudviklingsmuligheder.

Og da den kommende folkeskov ligger i det nævnte område, lyder opfordringen, at man bør vente med skovrejsning, til der er en afklaring på mulig byudvikling.

- Vi siger ikke, at vi ikke skal plante folkeskoven. Vi siger bare, at vi lige skal have en diskussion om, hvordan de her ting kan hænge sammen, siger Niels Arne Kjærgaard.

Borgmester Peter Sørensen bekræfter, at han har modtaget skrivelsen.

- Lokalrådet har skrevet, at man  overvejer, om en motorvej i forbindelse med Kattegatforbindelsen kan komme i konflikt med udviklingen i det nordlige Gedved. Lokalrådet foreslår, at man skal kigge på området vestpå og i stedet lave byudvikling dér. Jeg synes, det er et fantastisk projekt med en folkeskov, men det er klart, når lokalrådet sender sådan et brev, så lytter jeg til det, og så får jeg det undersøgt, om det er praktisk muligt. Det har jeg ikke fået svar på endnu, siger Peter Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Hedensted

Tilbage på podiet: Hedensted er landets tredjebedste erhvervskommune

Annonce