Annonce
Hedensted

Lokalråd: Kommune skal inddrage os mere

Boligprojektet ved det nedbrændte Fakkegrav Badehotel er en sag, som Stouby og Omegns Lokalråds gerne ville være blevet informeret om af Hedensted Kommune. Projektet er lige nu til behandling hos Naturklagenævnet. Arkivfoto: Mads Hansen

Lokalrådsformand i Stouby, Ole Lyse, har foreslået, at Hedensted Kommune forpligtiger sig til at orientere lokalråd om sager med betydning for lokalsamfundene.

Stouby: Lokalråd skal inddrages mere i kommunale sager, end de bliver i dag. Det mener lokalrådsformand for Stouby og omegn, Ole Lyse. Han ønsker, at Hedensted Kommune forpligtiger sig til at orientere kommunens lokalråd om sager, der har betydning for lokalsamfundene.

I et forslag til Hedensted Kommune skriver han, at den nuværende kommuneplans formulering om, at "lokalråd er dannet for at sikre dialog og samarbejde med borgerne om den lokale udvikling" bør tilføjes en sætning mere, når den skal revideres senere i år.

- Jeg vil gerne have indskrevet i kommuneplanen, at Hedensted Kommune har orienteringspligt i visse sager, siger han.

I hvilke sager skal pligten gælde?

- Det skal være i sager af en vis kaliber, som har betydning for området. Det er selvfølgelig noget, man skal definere nærmere i kommuneplanen, svarer Ole Lyse.

- Vi læser mange af dagsordnerne, men vi skal orienteres på et tidligere tidspunkt, hvis vi skal have reel indflydelse.

Ole Lyse, formand, Stouby og Omegns Lokalråd.
- Lokalrådene varetager et hel områdes interesser, og derfor er det ret vigtigt, at vi bliver orienteret om sager af større betydning, siger Ole Lyse, formand, Stouby og Omegns Lokalråd. Arkivfoto

Manglede info om Fakkegrav

Forslaget kommer på baggrund af flere sager, hvor Ole Lyse mener, at Hedensted Kommune burde have informeret lokalrådet i Stouby. Et af hans eksempler er det private boligprojekt ved det nedbrændte Fakkegrav Badehotel.

Projektet er blevet bremset af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Ole Lyse mener, at lokalrådet kunne have fungeret som dialogskaber i sagen, hvis Hedensted Kommune, der har bakket op om projektet og fulgt det på sidelinjen under behandlingen i Kystdirektoratet, havde orienteret lokalrådet om sagen.

- Vi har ikke været inddraget, men jeg tror, vi kunne have hjulpet sådan en sag på vej i dialog med bygherrer og Danmarks Naturfredningsforening, siger Ole Lyse.

Annonce

Kildebjerget ligger på sinde

Den tidligere Kildebjerget Kostskole-ejendom, som har stået tom, siden Østjyllands Privatskole lukkede sidste år, er et andet eksempel på en sag, hvor Ole Lyse efterlyser en orientering.

- Jeg har ikke hørt noget, ud over rygter om, at ejendommen er blevet sat til salg. Lokalt er vi meget interesseret i, at Kildebjerget kommer på fode igen, og det vil være i kommunens interesse med en god dialog om stedet, siger Ole Lyse.

Hvorfor kan I som lokalråd ikke bare selv spørge kommunerne til disse sager?- Mange af sagerne kører i et "lukket" system i udvalgene, inden de kommer på dagsordnen, og derfra går der kun en uge, før der træffes en beslutning. Vi læser mange af dagsordnerne, men vi skal orienteres på et tidligere tidspunkt, hvis vi skal have reel indflydelse, svarer Ole Lyse.

Annonce

Er ikke afvisende

Lokalrådsformanden har indsendt sit forslag om orienteringspligt til Hedensted Kommune og fået at vide, at der vil blive kigget på det politisk.

Stoubys lokale byrådsmedlem for Venstre, Erling Juul, mener, at Hedensted Kommune generelt orienterer og inddrager lokalrådene, men han er åben over for at se på forslaget.

- Vi er rigtig glade for lokalrådene og ønsker ikke at tilbageholde noget for dem, så hvis de føler, de mangler inddragelse, så er det bestemt noget, vi vil kigge på, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce