Annonce
Brædstrup

Lokalpolitiker i bøn: Lad nu ikke byens nye torv blive endnu en død plads

Formand for kommunens oplandsudvalg, Jørgen Korshøj (V), håber, der kan komme mere liv på byens nye torv, end der i sin tid var på Stationspladsen. Foto: Henrik C. Sandvad
Til foråret vil en ny Banesti og et nyt Banetorv stå klar i Brædstrup. Formanden for kommunens oplandsudvalg, Jørgen Korshøj (V), håber, at byen til tage det nye torv til sig, så det ikke ender som Stationspladsen, som byen aldrig rigtig tog til sig.
Annonce

Brædstrup: I oktober gik Horsens Kommune i gang med at etablere Brædstrups nye centrale torv, Banetorvet, i midtbyen. Her skal laves et samlet bytorv, som indbyder til ophold, hvor der er flere muligheder for at mødes, tage en pause, lade børnene lege eller holde arrangementer.

I forbindelse med projektet inddrages den nuværende Stationsplads, som kommer til at indgå i det nye Banetorv. Netop Stationspladsen var i sin tid også tænkt som et sted til byens arrangementer lige fra musik, markeder og andre aktiviteter, men pladsen blev aldrig til den livlige plads, som den var tænkt.

Der er i alt afsat 8,5 mio. kroner fra områdefornyelsen til etableringen af byens nye torv, og nu håber formanden for kommunens oplandsudvalg, Jørgen Korshøj (V), at byen er klar til at tage Banetorvet til sig.

- Når jeg har kigget materialet igennem for det nye Banetorv, ser det rigtig spændende ud. Det er en plads, som lægger op til ophold og aktivitet. Der er både gynger, trampoliner, borde/bænke, kunstlys og udeservering ved Det gamle Posthus. Så det lægger på alle mulige måder op til, at her er plads til ophold - både for byens borgere, men også turister, siger Jørgen Korshøj.

Annonce

Masser af muligheder på nyt torv


Hvis folk ikke bruger torvet, bliver det bare endnu en plads, der ligger stille hen, ligesom Stationspladsen gjorde. Det vil være synd.

Jørgen Korshøj


Banetorvet får en anden stil end Stationspladsen, og derfor håber den lokale byrådspolitiker, at pladsen vil være mere tilgængelig at tage i brug. Han håber derfor, at byen vil tage pladsen til sig og bruge Banetorvet mere.

- Det nye torv bliver ikke en stor flad plads. Her bliver græs, stier og træer, og her er små rum til ophold. Det er så op til byen og byens foreninger, hvad man vil bruge torvet til, men man kan sagtens forestille sig, at der kan være kræmmermarked, hvis det kommer i spil sammen med Bredgade. Der kan også være halloween. Måske kan kommunen sætte en skøjtebane op, hvis der er politisk opbakning til det. Det gør vi da i Horsens hvert år. Måske kan Musik i Gaden rykke derned, hvis man inddrog lidt p-pladser fra Rema en dag. Musikskolen kan måske spille en gang om ugen om sommeren. Det er kun fantasien, der sætter grænser, siger Jørgen Korshøj.

Det nye Banetorv vil skabe større sammenhæng mellem Folkeparken og  Bryrupbanestien, og der vil blive mere grønt, end der er i dag. Stien bliver en tydelig markør gennem byen og minde om Brædstrups forhistorie som vigtig stationsby. Illustration: Møller & Grønborg
Annonce

Vil undgå død plads

Han forventer, at Banetorvet sammen med byens spisesteder også vil gøre det mere interessant for turister at bevæge sig rundt i Brædstrup om sommeren.

- Med udeservering ved Restaurant Det Gamle Posthus og en ny café ved Spis Brædstrup og med udeservering ved bryghuset på vej er der meget mere, der appellerer til at tage byens muligheder i brug. Det gælder både for borgerne, men også for turister på Hotel Pejsegården. Jeg håber derfor, der kommer mere liv i byen. For hvis folk ikke bruger torvet, bliver det bare endnu en plads, der ligger stille hen, ligesom Stationspladsen gjorde. Det vil være synd, siger Jørgen Korshøj.

Byens nye torv skal sammen med Banestien stå færdige i foråret 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce