Annonce
AC Horsens

Lokalopgøret mellem VB og AC blev en langgaber

Mathias Nielsen havde mange dueller med Allan Sousa. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Horsens: Lokalopgøret havde trukket masser af folk til Casa Arena Horsens, men de blev ikke forkælet med nogen stor kamp. Det blev i stedet en langgaber, der sluttede, som den begyndte: 0-0.

AC Horsens koncentrerede sig om at forsvare sig, og det gav 90 minutter stort set blottet for målchancer i begge ender af banen.

Første halvleg blev en trist omgang. AC Horsens koncentrerede sig om at forsvare eget mål, og ofte var de to angribere Sammy Skytte og Mikkel Qvist langt inde på egen banehalvdel.

VB fik lov at trille bolden meget rundt, men det blev ikke farligt af den grund. Gæsternes Allan Sousa havde et frispark et par meter uden for straffesparksfeltet, men Matej Delac dykkede sikkert ned i bolden.

Kort efter fik Sivert Heltne Nilsen hovedet på et VB-indlæg, så bolden var tæt på at ryge i eget net.

I den anden ende af banen kom AC Horsens til en lille håndfuld indlæg, men der manglede folk i feltet til at omsætte dem i egentlige afslutninger.

De første 45 minutter bød i alt blot på en enkelt afslutning inden for målrammen vel at mærke, når vi tæller sammen for de to hold hold.

Annonce

Problemerne fortsatte

AC Horsens blev lidt mere nærgående fra anden halvlegs begyndelse, men problemet fra første halvleg gentog sig. Der manglede AC-spillere i VB's straffesparksfelt.

De nåede på plads til hjørnespark og indkast. AC Horsens forsøgte sig også med et par nye kombinationer, men de store åbne målchancer kastede det ikke af sig.

I dommerens tillægstid forsøgte indskiftede Oliver Drost sig fra en spids vinkel, men bolden strøg forbi mål.

Bo Henriksen havde givet genvalg til de 11 spillere, der besejrede FC Nordsjælland for en uge siden med 1-0.

De to hold:

AC Horsens: Matej Delac, Peter Nymann, Mathias Nielsen, Søren Reese, Thomas Kortegaard, Rune Frantsen, Bjarke Jacobsen, Sivert Heltne Nilsen, Hallur Hansson, Mikkel Qvist, Sammy Skytte.

VB: Pavol Bajza, Mads Lauritsen, Mads Greve, Rasmus Lauritsen, Viljomur Davidsen, Ylber Ramadani, Melker Hallberg, Arbnor Mucolli, Kerim Memija, Gustaf Nilsson, Allan Sousa.

AC Horsens spiller igen den 14. september hjemme mod AGF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce