Annonce
Brædstrup

Lokalhistorisk årsskrift med nyt om det gamle er atter på gaden

Hvert år plejer formanden for årsskriftsudvalget, Benny Andersen, at være vært for en præsentation af bogudgivelsen på Tinghuset, men det arrangement blev aflyst i år. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Fredag 13. november udkommer Brædstrup Hjemstavnsforening med Årsskrift 2020, hvor 10 forfattere har dykket ned i den lokale historie i Brædstrup og omegn.
Annonce

Brædstrup: Normalt plejer der at være en stor præsentation af det lokalhistoriske værk Årsskiftet på Tinghuset i Brædstrup. I 2020 er imidlertid ikke meget som før på grund af coronavirus, så derfor vil bogen i år blot udkomme fra fredag 13. november i de sædvanlige butikker i Brædstrup og omegn.

Årsskriftet 2020 indeholder 141 sider med lokalhistorie og byder på 10 kortere og længere artikler om, hvordan livet blev levet førhen, og hvordan lokale virksomheder har udviklet sig over tid.

Annonce

Fra lille tandlægehus til stort center

Et eksempel på det er en artikel af Hugo Eriksen, som 8. februar 1971 åbnede Tandlægehuset i et lejet lokale på 75 kvm. Han fortæller om, hvordan tandlægeklinikken udviklede sig til det, der i dag er kendt som Brædstrup Implantatcenter.

Årsskrift 2020 udkommer fredag 13. november med masser af gode historier fra Brædstrup og omegn i gamle dage, som den har gjort i de sidste 34 år. Pressefoto

Således fortæller Hugo Eriksen om hele forhistorien, inden Tandlægehuset blev en realitet, og om, hvordan han sammen med tandlæge Niels Erik Knudsen udviklede Tandlægehuset og byggede ny klinik i 1977 og senere omdannede det til implantatcenter i 1988.

- Det er et vidnesbyrd over en epoke om, hvordan Brædstrup Implantatcenter, som er et stort tandlægehus i dag, blev skabt. Hugo Eriksen fortæller om sit livsværk, og det synes vi var en vigtig og god historie at få frem, siger Benny Andersen, der er formand for årsskriftsudvalget i Brædstrup Hjemstavnsforening.

Annonce

Brædstrup under krigen

Årsskriftet indeholder også flere artikler, som tager udgangspunkt i livet i Brædstrup under 2. verdenskrig.

Således har Gudrun Frisch Herrik skrevet artiklen "Erindringer om besættelsen og befrielsen", hvor hun blandt andet fortæller historien om, da Brædstrup Mellem- og Realskole blev beslaglagt af tyskerne under krigen.


Det vigtigste led i at udgive en stor lokalhistorisk bog er de frivillige forfattere. Uden dem var der slet ingen bog om den lokale historie.

Benny Andersen, formand for årsskriftsudvalget


Derudover fortæller Knud P. Jørgensen om, da den hemmelige tyske marineenhed ved navn K-Verband fik hovedkvarter i Brædstrup i krigens sidste tre måneder. Begrundelsen for, at der blev etableret et tysk marinehovedkvarter i Brædstrup, var ifølge forfatteren travlhed i krigens sidste måneder, ledige faciliteter og Brædstrups beliggenhed, selvom byen ikke ligger umiddelbart op ad et hav.

Årsskriftsudvalget i Brædstrup Hjemstavnsforening består af Finn Mørk Hansen, Keld Pedersen, Benny Andersen, Lisbeth Mulvad og Leif Andersen. Pressefoto

Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og det bliver også markeret i årsskriftet, hvor der er en artikel om Genforeningsstenen, som står ved det gamle apotek på Bredgade.

- Artiklen blev egentlig bragt i Årsskrift 1990, men vi syntes, vi godt kunne bruge en genfortælling af historien i anledning af 100-året for genforeningen. Vi håber, at mange vil få glæde af den lille sjove historie, siger Benny Andersen.

Annonce

Forfattere genopliver historien

Han oplyser, at arbejdet med Årsskrift 2021 går i gang efter nytår, og der er stadig mange tommer sider, som mangler at blive fyldt ud. Årsskriftsudvalget hører derfor gerne fra forfattere til næste års bog.

- Det vigtigste led i at udgive en stor lokalhistorisk bog er de frivillige forfattere. Uden dem var der slet ingen bog om den lokale historie. Forfatterne giver også årsskriftet en mangfoldighed, og vi prøver hvert år at komme ud i alle kroge af den gamle Brædstrup Kommune. Vi vil derfor gerne høre fra folk, der ligger inde med en god historie, som de gerne vil fortælle. Så er vi i udvalget meget lydhøre, siger Benny Andersen.

Årsskrift 2020 kan fra fredag 13. november købes i Superbrugsen i Brædstrup og Østbirk, ABC Lavpris og Bladcentralen i Brædstrup, Torvehallen i Sdr. Vissing samt Min Købmand i Nim.

Årsskrift 2020

Brædstrup Hjemstavnsforening er for 34. gang på gaden med et nyt årsskrift om den lokale historie i Brædstrup og omegn. Årsskrift 2020 indeholder 141 sider og 10 artikler med følgende indhold:

  • Tandlægehuset og Brædstrup Implantatcenter af Hugo Eriksen
  • Genforeningsstenen af Gerda Kjærgaard
  • Tysk marinehovedkvarter i Brædstrup af Knud P. Jørgensen
  • Addit - en landsby i Midtjylland af Jens Peter Randløv Boes
  • Æ Landbobank af Ejner Mørk Hansen
  • Smedeliv i Tyrsting - Herdis Kjær Jensen af Birgit Wiborg Jensen
  • Frisørhjørnet af Jørgen Hansen
  • Tyskerhullet af Knud Møller
  • Voervadsbro af Ole Stig Johannesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce