Annonce
Hedensted

Lokale udlejningshuse efterspørges som aldrig før: Den høje belægning fortsætter langt ind i august

Udlejningshusene i As og resten af kommunen er afsat i juli og snart også i første uge i august. Coronakrisen betyder, at flere danskere end tyskere er rykket i sommerhus i højsæsonen. Arkivfoto : Søren E. Alwan
Udlejningsbureauerne i Juelsminde har ingen varer på hylderne i juli og markant færre i august end normalt. Højsæsonen er blevet forlænget, lyder det fra udlejningsportal.
Annonce

Juelsminde: Heller ikke i år er det til at opdrive et sommerhus i Juelsminde i højsæsonen.

Så godt som alt er booket i juli måned hos søgeportalen Campaya, der samler størstedelen af udljeningshuse fra bureauer og private og har 362 styk i Hedensted Kommune.

- På intet tidspunkt i juli er mere end to sommerhuse ledige. Og de par sommerhuse, som er ledige, er det kun for en dag eller to. Derefter kommer der nye gæster, fortæller Jesper Kamp Kruse fra Campaya.

Ifølge ham er det usædvanligt, at den første uge og den sidste uge i juli, altså uge 28 og 31, tegner sig for så mange bookinger.

I august fortsætter det høje niveau.

Belægningsprocenten er på 98,6 i uge 32 mod 78 i samme uge sidste år.

I uge 33 og 34 er forskellen på årets og sidste års udlejning endnu større, og man skal hen i september, før andelen af bookede huse kommer under 70 procent.


Vi har normalvis lige mange danskere og tyskere. Det plejer at være 50/50. I år er lejerfordelingen selvfølgelig lidt anderledes. Danskerne fylder forholdsvist mere, end de plejer.

Vibeke Christensen, direktør, Feriepartner Odder-Juelsminde


Annonce

Tyskerne kommer i august

Hos Feriepartner Odder-Juelsminde bekræfter direktør Vibeke Christensen, at der er bud efter sommerhusene.

- Vi melder alt udsolgt i juli og har snart heller ikke flere tilbage i uge 32. Når vi får afbud, så ryger de inden for en halv time. Der er kæmpe stor rift om sommerhusene. Vi har lange ventelister, siger hun.

Andelen af danske og tyske lejere plejer at være lige stor, men i år er danskerne i overtal.

Efter uge 32 vender billedet.

Mange tyskere, der måtte aflyse deres sommerhusferie i foråret, kommer til Juelsminde i sensommeren eller i løbet af efteråret i stedet for. Det er med til at forklare den høje belægningsprocent i august.

- Men det er ikke bare flytninger. Der er samlet set flere, der har budt ind på sommerhuse, fortæller Vibeke Christensen.

Annonce

Udsolgt juli og travl august

Hos et andet bureau, DanCenter i Juelsminde, kan afdelingsleder Trine Enghave også bekræfte, at de lokale sommerhuse kommer i brug et godt stykke ind i august.

- Sidste år var ugerne 32-34 generelt godt udlejet. Vi har dog allerede nu flere bookinger i de uger end i 2019. Og vi ved af erfaring, at der vil komme flere bookinger endnu, siger hun.

Hun melder også alt udlejet i juli og har flere danske lejere end normalt.

Hos det tredje bureau i byen, Novasol, er rub og stub udlejet i juli.

Her tegner de sene sommeruger i august til at blive, som de plejer.

- I august har vi altid haft travlt. Det får vi også i år, men vi har stadig ledige huse, siger leder Alex Lassen.

Annonce
Annonce
Horsens

Endnu en amerikaner er landet hos HIC

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Debat

EU spiller hasard med de unges fremtid

Annonce