Annonce
Horsens

Patienter med blodprop i hjernen skal måske til Viborg: En dårlig løsning, mener Horsens-læger

Når lokale borgere har fået den akutte behandling for en blodprop i hjernen, kommer de videre til Regionshospitalet Horsens, hvis de har brug for længere tid på hospitalet. Fremover skal de i stedet til Viborg, hvis et forslag, der er sendt til høring, bliver vedtaget. Arkivfoto
Læger er ikke imponeret over dele af plan for behandling af fremtidens apopleksipatienter. De peger på en bedre løsning.

Horsens: I dag kommer borgere, der hører til Regionshospitalet Horsens direkte til Aarhus Universitetshospital, hvis de får en blodprop i hjernen. Her får de den akutte behandling.

Herefter sendes mange hjem, men har patienterne behov for lidt længere tid på hospitalet, sendes de tilbage til "hjemhospitalet". For borgere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder er det Regionshospitalet Horsens, og her træffes den endelige beslutning om det videre forløb.

Fremover bliver Regionshospitalet Horsens udskiftet med et ophold på Regionshospitalet Viborg, hvis et forslag, som er sendt i høring, bliver til virkelighed.

En dårlig løsning, påpeger overlæge på det lokale hospital Ole Davidsen, der har ansvar for apopleksi-rehabiliteringen på stedet. Og han får opbakning fra ledende overlæge på Medicinsk Afdeling Thomas Hahn.

- Hvis der skal findes en god løsning for patienterne sammen med en besparelse, skulle patienterne i stedet blive lidt længere i Skejby, og så vil man helt kunne undgå at skulle på endnu et hospital, siger Ole Davidsen.

Men meldingen er, er der ikke er plads til at forlænge patienternes ophold på universitetshospitalet i Skejby.

- Det må der kunne findes en løsning på, lyder det fra Ole Davidsen.

Annonce

Neurologi

Mål med omlægning: Mere effektiv drift, gode patientforløb, godt patientflow mellem neurologien og neurorehabiliteringsområdet. At styrke de faglige miljøer og finde en årlig besparelse på 10 mio. kr. Den ene million hentes ved at lukke senge i Horsens og Randers.

Neurologi omfatter undersøgelse og behandling af blodpropper og blødninger i hjernen, demens, hjernekræft, epilepsi, sklerose med flere. Genoptræning efter erhvervet hjerneskade er ligeledes en kerneopgave.

Specialet er de senere år blevet mere omfattende i takt med, at der er kommet nye behandlingsmuligheder, derfor ventes en stigning i aktiviteten. Samtidig mangler der speciallæger på området.

Kilde: Forslag og tiltag fra gennemgang af neurologien og neurorehabiliteringsområdet, høringsmateriale 2019

Fornuftigt at ændre forløb

Overlægen forklarer, at antallet af patienter på hospitalet med blodprop i hjernen, som får brug for rehabilitering, daler, fordi man er bedre til at forebygge og behandle.

- Der er sådan set god grund til at kigge på området. Men netop fordi behandlingen er blevet meget bedre, og kommunerne, som overtog genoptræningen i forbindelse med kommunalreformen i 2007, er blevet gode til at løfte opgaven, er det muligt at gå direkte fra Skejby til kommunal genoptræning, hvis bare patienterne kunne få et døgns tid mere i Skejby, siger Ole Davidsen.

- Og, tilføjer han, det vil kunne give en besparelse i modsætning til den eksisterende plan.

For det koster en dags tid at flytte en patient fra ét hospital til et andet. Patienten skal flyttes fysisk, og nye læger og sygeplejersker skal sætte sig ind i patienten. Den tid kunne man spare, lyder hans forklaring.

Størstedelen af patienterne, der har haft en blodprop i hjernen, skal videre i kommunal genoptræning, efter de er kommet hjem. Et fåtal har brug for en specialiseret indsats, som gives i Hammel og Skive.

Sender høringssvar til politikerne

Ledende overlæge Thomas Hahn peger på, at de svageste patienter i gruppen er ældre med flere sygdomme.

- Det er aldrig godt at flytte ældre, svækkede mennesker, fordi de nemt bliver konfuse. Det er samtidig dem, der kan have behov for den længste indlæggelse.

Og så kan det blive noget sværere at få besøg af pårørende, hvis man er indlagt i Viborg.

Vedtages forslaget, vil Regionshospitalet Horsens miste sin specialviden på det neurologiske område.

- Det kan være et problem, hvis vi skal vurdere patienter, hvor der kan være mistanke om neurologiske sygdomme, siger Thomas Hahn.

Forslaget indebærer, at der lukkes fire senge på Regionshospitalet Horsens og seks senge på Regionshospitalet i Randers, hvorefter patienterne i stedet indlægges på Regionshospitalet Viborg, som i forvejen har en neurologisk afdeling i modsætning til Horsens og Randers.

Regionshospitalet Horsens sender nu et høringssvar til politikerne i Region Midtjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HH Elite

HH fik igen succes med syv mod seks

Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce