Annonce
Horsens

Patienter med blodprop i hjernen skal måske til Viborg: En dårlig løsning, mener Horsens-læger

Når lokale borgere har fået den akutte behandling for en blodprop i hjernen, kommer de videre til Regionshospitalet Horsens, hvis de har brug for længere tid på hospitalet. Fremover skal de i stedet til Viborg, hvis et forslag, der er sendt til høring, bliver vedtaget. Arkivfoto
Læger er ikke imponeret over dele af plan for behandling af fremtidens apopleksipatienter. De peger på en bedre løsning.

Horsens: I dag kommer borgere, der hører til Regionshospitalet Horsens direkte til Aarhus Universitetshospital, hvis de får en blodprop i hjernen. Her får de den akutte behandling.

Herefter sendes mange hjem, men har patienterne behov for lidt længere tid på hospitalet, sendes de tilbage til "hjemhospitalet". For borgere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder er det Regionshospitalet Horsens, og her træffes den endelige beslutning om det videre forløb.

Fremover bliver Regionshospitalet Horsens udskiftet med et ophold på Regionshospitalet Viborg, hvis et forslag, som er sendt i høring, bliver til virkelighed.

En dårlig løsning, påpeger overlæge på det lokale hospital Ole Davidsen, der har ansvar for apopleksi-rehabiliteringen på stedet. Og han får opbakning fra ledende overlæge på Medicinsk Afdeling Thomas Hahn.

- Hvis der skal findes en god løsning for patienterne sammen med en besparelse, skulle patienterne i stedet blive lidt længere i Skejby, og så vil man helt kunne undgå at skulle på endnu et hospital, siger Ole Davidsen.

Men meldingen er, er der ikke er plads til at forlænge patienternes ophold på universitetshospitalet i Skejby.

- Det må der kunne findes en løsning på, lyder det fra Ole Davidsen.

Annonce

Neurologi

Mål med omlægning: Mere effektiv drift, gode patientforløb, godt patientflow mellem neurologien og neurorehabiliteringsområdet. At styrke de faglige miljøer og finde en årlig besparelse på 10 mio. kr. Den ene million hentes ved at lukke senge i Horsens og Randers.

Neurologi omfatter undersøgelse og behandling af blodpropper og blødninger i hjernen, demens, hjernekræft, epilepsi, sklerose med flere. Genoptræning efter erhvervet hjerneskade er ligeledes en kerneopgave.

Specialet er de senere år blevet mere omfattende i takt med, at der er kommet nye behandlingsmuligheder, derfor ventes en stigning i aktiviteten. Samtidig mangler der speciallæger på området.

Kilde: Forslag og tiltag fra gennemgang af neurologien og neurorehabiliteringsområdet, høringsmateriale 2019

Fornuftigt at ændre forløb

Overlægen forklarer, at antallet af patienter på hospitalet med blodprop i hjernen, som får brug for rehabilitering, daler, fordi man er bedre til at forebygge og behandle.

- Der er sådan set god grund til at kigge på området. Men netop fordi behandlingen er blevet meget bedre, og kommunerne, som overtog genoptræningen i forbindelse med kommunalreformen i 2007, er blevet gode til at løfte opgaven, er det muligt at gå direkte fra Skejby til kommunal genoptræning, hvis bare patienterne kunne få et døgns tid mere i Skejby, siger Ole Davidsen.

- Og, tilføjer han, det vil kunne give en besparelse i modsætning til den eksisterende plan.

For det koster en dags tid at flytte en patient fra ét hospital til et andet. Patienten skal flyttes fysisk, og nye læger og sygeplejersker skal sætte sig ind i patienten. Den tid kunne man spare, lyder hans forklaring.

Størstedelen af patienterne, der har haft en blodprop i hjernen, skal videre i kommunal genoptræning, efter de er kommet hjem. Et fåtal har brug for en specialiseret indsats, som gives i Hammel og Skive.

Sender høringssvar til politikerne

Ledende overlæge Thomas Hahn peger på, at de svageste patienter i gruppen er ældre med flere sygdomme.

- Det er aldrig godt at flytte ældre, svækkede mennesker, fordi de nemt bliver konfuse. Det er samtidig dem, der kan have behov for den længste indlæggelse.

Og så kan det blive noget sværere at få besøg af pårørende, hvis man er indlagt i Viborg.

Vedtages forslaget, vil Regionshospitalet Horsens miste sin specialviden på det neurologiske område.

- Det kan være et problem, hvis vi skal vurdere patienter, hvor der kan være mistanke om neurologiske sygdomme, siger Thomas Hahn.

Forslaget indebærer, at der lukkes fire senge på Regionshospitalet Horsens og seks senge på Regionshospitalet i Randers, hvorefter patienterne i stedet indlægges på Regionshospitalet Viborg, som i forvejen har en neurologisk afdeling i modsætning til Horsens og Randers.

Regionshospitalet Horsens sender nu et høringssvar til politikerne i Region Midtjylland.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce