Annonce
Navne

Lokale lærlinge blandt metalfagets prismodtagere

Det er 19. år i træk, at Metalindustriens Uddannelsesudvalg uddeller ML-Prisen til 25 af metalindustriens dygtigste lærlinge.
Annonce

Hæder: Adrian Mejer fra Egtved og Klaus Sandholdt fra Vejle er to af de 25 udvalgte som metalindustrien fredag hædrede som landets dygtigste lærlinge indenfor metalfagene.

Alle 25 prismodtagere har skilt sig ud med et højt fagligt niveau, men de sociale kvaliteter vægtes også højt i udvælgelsen, skriver Industriens Uddannelser i en pressemeddelelse om pristildelingen.

Adrian Mejer har gået på Syddansk Erhvervskole i Vejle og været i lære hos ECM Industries A/S. Foto: Søren Malmose

Adrian Mejer har gået på Syddansk Erhvervskole i Vejle og været i lære hos ECM Industries A/S. I indstillingen af ham står der blandt andet:

- ECM Industries kunne overraske Adrian med uddannelsesaftale til firmaets 40 års jubilæumsfest. Det har vi ikke fortrudt, for Adrians forståelse og interesse for svejsning har været konstant stigende lige siden, og nu er han blandt de bedste i produktionen.

Klaus Sandholdt har gået på Mercantec i Viborg og været i lære hos Lego System A/S. Foto: Søren Malmose

Klaus Sandholdt har gået på Mercantec i Viborg og været i lære hos Lego System A/S. Virksomheden skriver om ham:

- Uanset hvornår Klaus får tildelt en ny opgave, stor som lille, nem eller yderst avanceret, er hans svar altid det samme; "Ok, hvornår skal jeg være færdig". Opgaverne løses altid tilfredsstillende og på en yderst kompetent måde.

Prisoverrækkelsen fandt sted i Industriens hus i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce