Annonce
forside

Lokale integrationspolitikere: Ghettoudspil er en ommer

Hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti ser ret mange gode takter i regeringens ghettoudspil. Både Lisbeth Torfing (Enhl.) og Michael Nedersøe (DF) tvivler på, at udspillet kommer til at gavne den lokale ghetto Sundparken. Arkivfoto

Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten er begejstrede for regeringens ghettoudspil. DF mener, forslaget er for vagt, Enhedslisten, at det er for vidtgående.

Annonce

Horsens: Det er ikke godt nok. Sådan lyder det fra både formanden og næstformanden i Horsens Kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg om det ghettoudspil, som regeringen lagde frem på et pressemøde i denne uge.

Men her hører enigheden så også op. Formand Lisbeth Torfing fra Enhedslisten og næstformand Michael Nedersøe fra Dansk Folkeparti har vidt forskellige grunde til, at de ikke mener, ghettoudspillet vil gavne i Horsens' eneste ghetto Sundparken.

For Lisbeth Torfing handler det om, at hun synes, at udspillet går for vidt i sit forsøg på at få opløst landets ghettoer inden 2030. Det gælder bl.a. forslagene om at forhindre folk på overførselsindkomst i at flytte ind i ghettoerne, og et forslag om automatisk at melde alle børn, der bor i ghettoområderne, ind i en daginstitution, når de fylder et år.

- Grundlæggende synes jeg, det er noget forfærdeligt noget at indskrænke borgerrettighederne på grund af bopæl.

Hun er skeptisk overfor, om forslagene vil hjælpe med at ændre befolkningssmmensætningen i ghettoerne.

- Vil man som ressourcestærk familie vælge at slå sig ned et sted, hvor man er underlagt den slags sanktioner? Hvor staten f.eks. skal bestemme, hvornår dit barn skal begynde i institution. Jeg tror det ikke, siger Lisbeth Torfing.

Michael Nedersøe stiller sig også skeptisk over for, om udspillet vil gavne noget i Horsens.

- Jeg synes, det er alt for vagt. Med udspillet får man nogle til at flytte fra ghettoerne, men det betyder bare, at man spreder problemerne ud over et større område. Det hjælper ikke, og jeg tror, det kan gøre det endnu sværere at gennemskue de reelle problemer, siger han.

Set fra hans synspunkt er der kun én måde at komme ghettoproblemerne til livs.

- Vi skal have et stop for ikke-vestlig indvandring, og så skal vi turde tale om problemerne. Det hjælper ikke på ghettoproblemerne at bygge multihaller og lave grønne områder og modersmåls-undervisning, siger han.

Regeringens ghettoudspil

Regeringen fremlagde torsdag et nyt ghettoudspil. Det er det sjette udspil på området siden 1994.Udspillet skal med statsministerens ord "afvikle ghettoerne helt inden 2030".

Der er 22 punkter i udspillet. Det handler bl.a om følgende:

- Skærpede strafzoner i ghettoområder, hvor straffen for kriminalitet skal fordobles.

- Hvis en modtager af kontanthjælp flytter til et af boligområderne på regeringens ghettoliste, skal vedkommende trækkes i sin ydelse.

- Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får en kontant belønning.

- Børn fra ghettoområderne skal automatisk indmeldes i daginstitution, fra de fylder et år.

- Der skal indføres stopprøve i 0. klasse i udvalgte boligområder.

Kilde: Ritzau

Annonce

DF vil se på førtidspensioner

Enhedslistens Lisbeth Torfing undrer sig over logikken i ghettoudspillet.

- Hvor skal vi f.eks. sende de beboere, der ikke længere skal bo i ghetto-områderne hen, spørger hun.

Hun tror, det bliver svært at bruge de indsatser, der lægges op til på beskæftigelsesområdet.

- Problemet i Sundparken er, at mange er førtidspensionister. Den hverken kan eller vil vi rykke på, siger Lisbeth Torfing, som også mener, det vil blive svært for kommunen at forsvare at gøre en større indsats for at få folk med ikke-vestlig baggrund i job frem for at forsøge at få danske ledige i job.

Det vil ellers give kommunen mulighed for en økonomisk belønning fra staten.

Michael Nedersøe (DF) har ingen skrupler over at se på førtidspensioner.

- Hvis man vil gøre noget vigtigt, kunne man bl.a. prøve at kigge på alle de førtidspensioner, der er blevet givet til beboere i ghettoerne gennem årene. Jeg mener, en del af dem er givet på et forkert grundlag, at de skal revurderes og eventuelt tages væk, siger Michael Nedersøe, der selv er vokset op i Sundparken.

- Og allerede dengang gik der rygter om, hvordan man kunne svindle sig til en førtidspension. Det synes jeg ikke, vi kan blive ved med at se på, siger han.

Han så også gerne, at ghettoplanen gav mulighed for at straffe forældre, som ikke lærer deres børn dansk.

- Jeg synes, der er masser af indsatser i planen, der er fine. Men planen rummer for få sanktionsmuligheder, siger Michael Nedersøe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Plantekød og pølsesnak

Østjylland

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

Annonce