Annonce
Horsens

Lokale firmaer skulle skaffe 17 ekstra praktikpladser: Resultatet blev 33

Simon Kyhl, der onsdag blev kåret som årets lærling, har netop overstået sin læretid. Nu bidrager han som fast arbejdskraft på Danish Crown i Horsens, og han slår gerne et slag for, at andre unge går samme vej. Det er vand på DI's mølle, for her er der fokus på at uddanne flere, så fremtidens arbejdskraft kan sikres. Foto: Morten Pape
Virksomhederne får brug for flere faglærte, og derfor skal de være med til at uddanne flere lærlinge. Dansk Industri har forpligtet sig til at tage sin tørn, og det lever virksomhederne i DI Horsens op til.

Horsens: Hvert år indtil 2025 skal virksomheder tilknyttet Dansk Industri (DI) oprette flere og flere praktikpladser. Det har DI sammen med fagbevægelsen forpligtet sig til i forbindelse med en trepartsaftale, som trådte i kraft sidste år.

Da DI Horsens sidste år holdt erhvervstræf for lokale medlemsvirksomheder, fortalte DI's daværende adm. direktør Karsten Dybvad, at virksomhederne i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø i den forbindelse gerne skulle bidrage helt konkret ved at levere 17 ekstra praktikpladser i 2018 i forhold til antallet i 2016.

I sidste uge, da industrien igen var samlet til erhvervstræf i Horsens, kunne den lokale formand Johannes Saugbjerg gøre status:

- Vi nåede målet for 2018. Faktisk bidrog virksomhederne i vores område med hele 33 ekstra praktikpladser.

Annonce

Der skal oprettes endnu flere praktikpladser, for at vi kan være sikre på at få uddannet de faglærte, vi får brug for i fremtiden.

Nyt mål: 25 flere i 2019

De lokale virksomheder doblede altså næsten op i forhold til målet, og det glæder Johannes Saugbjerg.

- Det er rigtig flot som udgangspunkt. Men vi starter jo i den lave ende, og hvert år skal vi levere flere og flere, siger han.

Frem til 2025 skrues der hvert år en tand op for forpligtelsen. I 2019 skal virksomhederne i DI Horsens' område levere 25 flere praktikpladser for at leve op til andelen af det fælles DI-mål.

- Det er mange flere i forhold til 2016, men i forhold til dét, vi nåede i 2018, er det jo ikke skræmmende. Det gode er, at der er kommet flere elever, der søger erhvervsuddannelserne, så eleverne til flere praktikpladser er der, siger han.

Virksomhederne er den anden brik, og de spillede også med i det forgangne år, konstaterer DI.

- Men vi må ikke hvile på laurbærrene nu. Der skal oprettes endnu flere praktikpladser, for at vi kan være sikre på at få uddannet de faglærte, vi får brug for i fremtiden, siger formanden.

Flere på Kongevejen

I DI Horsens glæder man sig over, at flere unge i området har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse.

- Det er lykkedes takket være et stærkt samspil mellem kommuner, skoler og virksomheder. Vi er lykkedes med at få fortalt de unge, at en erhvervsuddannelse åbner døren til mange spændende udviklings- og jobmuligheder, fastslår Johannes Saugbjerg.

- Det samspil skal fortsætte, og vi skal arbejde målrettet for at sikre, at de unge oplever, at det er attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, siger han.

I den forbindelse mener formanden, at det kommende campus ved Horsens Banegård giver muligheder, som er vigtige at udnytte.

- Vi hørte på erhvervstræffet, hvor nogle unge var med, at det betyder noget for deres uddannelsesvalg, hvad kammeraterne vælger, fordi de gerne vil bevare kontakten. På Campus vil de måske kunne gå ind ad samme dør, selvom den ene skal på gymnasiet og den anden på erhvervsuddannelse, forklarer han.

Samtidig er det vigtigt at tænke i synergier med VIA's ingeniøruddannelser og planerne om Danmarks Teknologiske Laboratorium, påpeger han.

- På den måde håber jeg, flere unge bliver inspireret til at gå det, man kalder "Kongevejen" - hvor man tager en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør, efter man har gennemført en erhvervsuddannelse, siger Johannes Saugbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce