Annonce
Læserbrev

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden inden anke

Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har.

Læserbrev: Så kom afgørelsen fra Klagenævnet, og Klagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag med den mindst mulige margin med stemmerne tre mod to.

Fakkegrav Badehotel nedbrændte for syv år siden, og et ønske om at opføre boliger på stedet har været igennem flere instanser.

Politikerne i Hedensted Kommune gav tilladelse til, at der kunne opføres boliger på stedet, og den beslutning bakkede vi op om i Stouby og Omegns Lokalråd.

En dispensation, der lå lige til højrebenet, for hvem kunne byggeriet genere, og den største del af byggeriet, Pakhuset, havde i forvejen været ombygget til ejerlejligheder.

Endvidere bliver der uændret adgang for offentligheden til at benytte den private parkeringsplads på Fakkegravgrunden, hvorfra der er en sti ned til den fineste badestrand.

Imidlertid fandt lokalafdelingen i Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig kaldet til at indklage kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at Kystdirektoratet havde givet en dispensation, og dette igangsatte en proces, der er årsag til, at hotellet på syvende år henligger som en brandtomt, der skæmmer vores flotte naturområde ved Vejle Fjord.

DN er høringsberettiget, men Stouby og Omegns Lokalråd, der repræsenterer hele Stouby-området, har ingen høringsret, selv om vi vel er de nærmeste til at blive spurgt.

Det er så let at trykke på knappen og indklage en afgørelse, og i denne sag er lokalafdelingen i DN helt ude af trit med de ønsker, som kommunens politikere og et stort flertal af lokalbefolkningen har.

Lokalafdelingen i DN burde have stukket fingeren i jorden og drøftet kommunens tilladelse med politikerne, lokalrådet og bygherren for at afsøge et kompromis, inden man indklagede afgørelsen.

Jeg fornemmer, at lokalforeningen i DN gerne ville have været denne sag foruden, men der er ingen vej tilbage, efter at formanden for DN har udtalt, at hun helt bakker op om lokalafdelingens beslutning.

Visuelt vil et byggeri af boliger på Fakkegravgrunden ikke ændre noget i forhold til de nu nedbrændte bygninger, idet der er lagt op til, at boligerne opføres på eksisterende sokkel, og man kan undre sig over, at den ene by efter den anden kan få dispensation til at bygge højhuse langs havne, der er til gene for naboer.

Som formand for lokalrådet og som lokal turistguide møder jeg rigtig mange borgere og turister, der er meget forundrede over, at Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Når jeg er ude ved Træskohage Fyr med turister i Salatfadet (traktortrukkket persontransportvogn), er der et stort ønske om at se ruinen, og jeg kører gerne forbi Fakkegrav med fortællingen om, hvorfor Fakkegrav fortsat ligger som en ruin.

Annonce
Ole Flemming Lyse. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Læserbrev

K-forsvarsordfører fra Vejle: Der skal minimum være ét veterancenter i hver region

Læserbrev: Man skal forstå, hvad veteraner har været i gennem. Det gør de på et veteranhjem. Den største pris betales af de mænd og kvinder - og ikke mindst af deres pårørende - der vælger at forsvare og kæmpe for vores bærende værdier. Danske soldater sætter livet på spil for den frihed, som alt for mange tager for givet. Derfor er vores vision, at der minimum skal være ét veterancenter i hver region. For det arbejde, der foregår her, har så stor en gavnlig effekt. Når vores udsendte vender hjem, skal de modtages med tak og den nødvendige hjælp, de har brug for. Veteraner har krav på respekt. Det handler om ordentlighed - og ikke mindst tryghed. Der er gudskelov sket en styrkelse af vores veteranpolitik, så pårørende og udsendte kan få den nødvendige hjælp og støtte. Konkret er der øremærket midler til veteranhjem og til at sikre en bedre behandling af fysisk og psykisk sårede soldater. Heldigvis kommer langt de fleste hjem uden varige mén på krop og sjæl. Men nogle gør, og de skal selvfølgelig have hjælp. Det gælder også for deres familier. For nylig hørte jeg en reportage i P1, der handlede om, at når far har været i krig, kan det gå ud over børnene mange år efter. Her fik man et indblik i den kun 11-årige piges hverdag, der bor med sin bror og sine forældre lidt uden for en dansk provinsby, og de problemer, det kan medføre at have en far med en militær udstationering i rygsækken. Og hvor fik jeg ondt af denne her familie. Den sorg og de lidelser, de har været igennem, siden far kom hjem fra krig. Lidelser, som familien stadig lider under. Faderen var udstationeret i Eks-jugoslavien i midten af 1990'erne og har efterfølgende fået konstateret PTSD. Hvor er det forfærdeligt for børnene, tænkte jeg. Mangel på retfærdighed. Pigen bøvler med en enorm vrede og er meget udadreagerende. Det kommer både til udtryk i skolen og inden for hjemmets fire vægge. Vreden kommer af de følger, hendes far har pådraget sig som konsekvens af at være i krig. Hun tør ikke at vække sin far, når han sover på sofaen - af frygt for en ubehagelig reaktion. Moderen siger, at deres datter har kopieret sin fars strategi. Han har nemlig også haft meget vrede i livet. Derfor skal de her mennesker selvfølgelig have hjælp. Den indsats, som vores soldater yder, er en indsats, der koster både menneskeligt og økonomisk. En tryg verden starter med nationer, der som Danmark tager et internationalt ansvar for demokratiske værdier. Så lad os være taknemmelige og udvise den ordentlighed, det fortjener, at man vælger en levevej med livet som indsats.

Hedensted

Jørgen leder efter sin ukendte helt fra Bilka-køen: - Han kiggede mig direkte i øjnene

Annonce