Annonce
Horsens

Lokal trommeslager skal spille for 25.000

Rasmus Friis Tværfoss underviser i musik på Vestbirk Musik og Sportsefterskole. I sin fritid turnerer han med popmusikeren Kris Herman. Privatfoto
VEstbirk - Der bliver lokal, musikalsk deltagelse til sommer, når 25.000 gymnaster er forsamlet til Landsstævne i Esbjerg.

Det er trommeslageren Rasmus Friis Tvørfoss, der skal spille til festaften og til gigantopvisningen med over 4500 efterskoleelever.

Netop efterskoleelever er en gruppe, han kender særdeles godt fra sit daglige arbejde som lærer ved Vestbirk Musik og Sportsefterskole,

Spiller på efterskoler

31-årige Rasmus Friis Tvørfoss er konservatorieuddannet og spiller trommer i Kris Hermans band, og det er sammen med det band, han skal spille ved Landsstævnet.

Bandet har en strategi om at levere det musik, som efterskoleeleverne bagefter vil forbinde med deres ophold.

Og den plan ser ud til at lykkes nu, når de bliver musisk baggrund for efterskoleholdet til Landsstævnet i Esbjerg og flere gange skal spille på et propfyldt stadion til festaften og opvisninger.

Kendt fra Pejseshow

- Det er rigtig stort for os. Musik lagrer sig med minder, og jeg tror, at det vil give os en fanskare, som kan bringe os skridtet videre, siger Rasmus Friis Tvørfoss og fortæller, at koncertefterspørgslen allerede er stigende efter nyheden om, at det netop er dem, som skal lægge lyd til efterskoleholdet.

Ud over at være lokalt kendt som lærer i Vestbirk vil han være kendt af mange som kapelmester i det tre-mands orkester, der er med på scenen, når der er Pejseshow i Brædstrup.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce