Annonce
Erhverv

Lokal træ-virksomhed bygger nyt for 20 millioner

Et kik ind i en af hallerne, hvor brædderne høvles. De er af svensk og norsk gran, da det er den bedste kvalitet. Foto: Mads Hansen
Hampen - Virksomheden Superwood A/S på Palsgaardvej 3 i Hampen går nu i gang med at udvide. En stor ny produktions-bygning på 2150 kvadratmeter skal opføres, og der skal også investeres i nye maskiner og mere lagerkapacitet. I alt bliver der investeret for godt 20 millioner kroner.

KT Erhvervsbyg fra Give har hovedentreprisen og er allerede så småt gået i gang. Byggeriet forventes klar til brug i maj næste år.

Årsagen til udvidelsen er, at Superwood er i fremgang, og produktionskapaciteten skal udvides kraftigt.

Virksomheden fremstiller især træ-facader og træbeklædning, og der er kommet særdeles godt gang i eksporten til Norge, Sverige og Tyskland.
Superwood har allerede øget produktionen i de seneste tre år. Her ses direktør Ole Dalsgård Nielsen ved firmaets udendørs lager.

Imprægnering til kernen

Superwood er blevet kendt for en ganske særlig miljøvenlig imprægnerings-metode, hvor der ikke bruges tungmetaller eller opløsningsmidler.

Hemmeligheden er, at brædder af gran bliver gennem-imprægnerede under meget højt tryk:

- Brædderne imprægneres under 150 atmosfæres tryk i vores fuldautomatiske anlæg, og der bliver kun brugt et par gram imprægneringsmiddel på hvert bræt. Men disse få gram bliver helt opløst i CO2 under det ekstremt høje tryk, og midlet bliver findelt i utallige bittesmå partikler, der kommer ind i hver celle i brættet. Det forlænger bræddernes holdbarhed med adskillige år, forklarer direktør Ole Dalsgård Nielsen.

En anden fordel ved metoden er, at brædderne er tørre, når de kommer ud af anlægget, hvilket gør håndteringen lettere.
Annonce

Skal bruge flere medarbejdere

Siden virksomheden blev grundlagt i 2000, er der investeret cirka 300 millioner kroner i anlæg og udvikling i virksomheden, og nu er tiden moden til en større udvidelse. Også teknologien bag imprægneringen er blevet perfektioneret.

- Vi havde med en omsætning på fire millioner kroner for tre år siden, men forventer i år at nå op på 40 millioner kroner i omsætning. Og det kan vi sandsynligvis to- eller tredoble på i løbet af de næste par år, siger Ole Dalsgård Nielsen.

"Verdens bedste bræt" lyder det i en serie tv-reklamer fra Superwood. Det slogan har bidt sig fast, og der er blevet lagt mærke til det i byggebranchen.

Det har ført til den forøgede omsætning af træ-facader, og ud over facadebeklædninger imprægnerer Superwood også "løse" granbrædder, som sælges gennem trælasthandler og byggemarkeder.

Ifølge Ole Dalsgård Nielsen bliver der behov for at ansætte flere folk - blandt andet fordi virksomhedens imprægneringsanlæg skal bruges væsentligt mere.

- Vi går fra at køre med anlægget fire døgn om ugen til seks døgn om ugen, forklarer direktøren.
Også malerafdelingen og andre afdelinger skal øge produktionen.

I øjeblikket beskæftiger Superwood godt 20 medarbejdere på virksomheden i Hampen samt fire medarbejdere i Norge og en i Sverige.

Superwood i sin nuværende skikkelse blev dannet i 2013, da ejerskabet skiftede fra VKR Holding A/S til Ole Dalsgård Holding ApS og CJ Holding ApS, der er majoritetsaktionær.
Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten

Annonce