Annonce
Odder

Lokal stemmesluger beskyldes for at have solgt prostitueret til voldsomme sexkunder

I sidste uge meddelte John Rosenhøj, at han trækker sig som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odder ved det kommende kommunalvalg. Dårligt helbred var da begrundelsen. Privatfoto
- Det er chokerende læsning, siger Odders borgmester om de belastende oplysninger mod byrådskollegaen, der selv kalder beskyldningerne "direkte usande". John Rosenhøj har nu meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

ODDER: Dansk Folkepartis stemmesluger og fremtrædende medlem af byrådet i Odder John Rosenhøj beskyldes for gennem en årrække at have opereret som en slags alfons for en prostitueret kvinde.

Til Ekstra Bladet fortæller kvinden, at John Rosenhøj gennem annoncer har tilbudt hende som 'slavetøs' med ekstreme ydelser på menuen, herunder afføringssex og brutal mishandling.

­- Størstedelen af de kunder, som jeg havde, de kom fra John. Så han udvalgte også kunderne. Det var så især 'scat' (afføringssex). Det kunne bare ikke blive ekstremt nok til sidst, siger den tidligere prostituerede kvinde til Ekstra Bladet.

Annonce

Kvinden, der optræder anonymt i artiklen, forklarer, at hun var bange for politikeren og følte sig presset til at acceptere de voldsomme former for sex.

Ekstra Bladet er i besiddelse af omfattende materiale, som underbygger kvindens forklaring. Blandt andet ligger avisen inde med korrespondance mellem den tidligere prostituerede og DF-politikeren. Men John Rosenhøj afviser kategorisk kvindens fortælling.

- Jeg har slet ikke nogen kommenterer, fordi det er direkte usandt, siger han til Ekstra Bladet.

Chokeret borgmester

Borgmester Uffe Jensen (V) har læst artiklen i Ekstra Bladet.

- Det er chokerende læsning, siger borgmesteren til Horsens Folkeblad.

Det samme siger Ditte-Marie Thejsen, der sidder i byrådet for Enhedslisten.

Forvaltningen skal undersøge, om det er foreneligt med at sidde i byrådet i forhold til valgbarheden.

Uffe Jensen, borgmester

- Jeg er dybt rystet. John skal naturligvis have mulighed for at forklare sig, men det er virkelig en chokerende fortælling, siger hun.

Borgmester Uffe Jensen har lørdag formiddag bedt forvaltningen undersøge, om sagen kan få konsekvenser for DF’eren.

- Forvaltningen skal undersøge, om det er foreneligt med at sidde i byrådet i forhold til valgbarheden, siger borgmesteren.

- Jeg har forståelse for, hvis han sygemelder sig for resten af denne byrådsperiode, eller indtil sagen er fuldt belyst, siger Ditte-Marie Thejsen.

Annonce

Dropper kandidatur

Horsens Folkeblad har lørdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra John Rosenhøj.

John Rosenhøj (DF) på valgaftenen under regions- og kommunalvalget 2017. Ved valget fik han næsten halvdelen af alle DF-stemmer i Odder. Foto: Søren E. Alwan

I sidste uge kom det frem, at han har besluttet at trække sit kandidatur til kommunalvalget i november af "helbredsmæssige årsager". I juni blev han ellers valgt som partiets spidskandidat.

- Jeg vil ikke ind i, hvad det er, men jeg har været syg før. Og de helbredsmæssige problemer er ikke blevet bedre, tværtimod, sagde John Rosenhøj i den forbindelse til Horsens Folkeblad.

Vi har haft en drøftelse med John, og det har foranlediget, at han nu har meldt sig ud af partiet.

Steen Thomsen til Ekstra Bladet

Lørdag eftermiddag siger DF's partisekretær Steen Thomsen til Ekstra Bladet, at John Rosenhøj nu har meldt sig ud af partiet.

- Vi har haft en drøftelse med John, og det har foranlediget, at han nu har meldt sig ud af partiet, siger partisekretæren.

Ved kommunalvalget i 2017 fik John Rosenhøj personligt 45 procent af samtlige stemmer på DF i Odder.

Annonce
Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Erhverv

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

TRAFIK For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag

AC Horsens

AC Horsens-træner kunne ikke sige nej til fodboldeventyr: Kæresten bliver hjemme og passer hund, kat og hus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Alle elever var klædt i sort, da den uundgåelige dag oprandt: Det er en sorgens dag

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Sport For abonnenter

Absurd lange ventetid på arbejdstilladelse: HIC har ventet 96 dage på grønt lys til amerikansk forstærkning og kan ikke få en forklaring af myndighederne

Erhverv For abonnenter

Frustrerede direktører undrer sig efter nye strømsvigt og milliontab: Hvorfor sker det igen og igen i Horsens?

Indland

Chancen for at overleve hjertestop er ens i land og by: - Danskerne er fantastisk gode til at træde til 

Annonce