Annonce
Horsens

Lokal skole er næstbedst i hele landet

Anna Holt Hansen fra 5. klasse sidder opslugt af en bog på Egebjergskolens pædagogiske læringscenter. Foto: Jens Amtoft
Egebjergskolen har nytænkt skolebiblioteket. For den indsats har skolen opnået en landsdækkende andenplads.

Egebjerg: Da magasinet Børn & Bøger udkom i oktober, var det med en stort opsat artikel om skolebiblioteket på Egebjergskolen - eller det pædagogiske læringscenter, som skolebibliotekerne kaldes i dag.

Og det er der en god grund til, fortæller Inge Vestergaard fra Egebjergskolens pædagogiske læringscenter.

- Det er fordi, Egebjergskolen er blevet nummer to ved kåringen af årets pædagogiske læringscenter i Danmark, fortæller hun stolt.

Det er Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, der står bag kåringen.

- Det er da rart at komme på landkortet på den måde. Udover præmien er det jo ikke mindst æren, der er vigtig, fortæller Inge Vestergaard.

Det er i høj grad hendes fortjeneste, at skolens pædagogiske læringscenter i dag skiller sig ud som noget helt særligt.

- Da jeg hørte, at man kunne søge om at blive årets pædagogiske læringscenter, skrev jeg en ansøgning. Og jeg tænkte, at det blev nok ikke til noget - for der gik lang tid, uden at jeg hørte noget. Men så ringede de og fortalte, at vi var nomineret som én ud af fem skoler, fortæller hun.

Annonce
Jeg tænkte, at det blev nok ikke til noget - for der gik lang tid, uden at jeg hørte noget. Men så ringede de og fortalte, at vi var nomineret som én ud af fem skoler.

Inge Vestergaard, Egebjergskolen

Det er Inge Vestergaard, der fik idéen til at nytænke skolebiblioteket. Her sidder hun i højtlæsningskrogen. Foto: Jens Amtoft

Lavet helt om

Det var en søvnløs nat, der i sin tid var årsag til, at Inge Vestergaard besluttede, hvordan skolebiblioteket kunne gentænkes.

- Jeg havde overvejet det i et stykke tid. Så var der en nat, hvor jeg ikke kunne sove, hvor det kom til mig: Vi laver det hele om. Systemet blev revolutioneret fra bunden. Jeg startede med mellemtrinnet. Så udviklede det sig til også at være indskolingen, og til sidst kom udskolingen med. Det grundlæggende er, at alle bøger er delt op på en helt anden måde. Man kan ikke gå ind alfabetisk og slå noget op, fortæller Inge Vestergaard.

I stedet er bøgerne inddelt efter emner eller lixtal. Hele indskolingen er således opdelt efter lixtal.

- Det er meganemt for lærerne, når børnene kommer her og skal finde bøger. I indskolingen er de som nævnt inddelt efter sværhedsgrad. De er enten rød, blå, gul eller grøn. På den måde kan børnene selv finde rundt i systemet, fortæller Inge Vestergaard.

Et andet væsentligt incitament til øget læselyst er indretningen i diverse indbydende kroge og områder, hvor man kan sidde og læse. Det er eleverne selv, der har været med til at stå for indretning med gamle møbler, der er shinet op, og så er der skiftende udstillinger.

- Vi har puder hernede, der især bliver brugt, når vi har læseuger. Man kan også booke biblioteket, så man kan ligge hernede og læse. Så har vi hynder overalt, fortæller hun.

I et hjørne ved mellemtrinnets bogreoler sidder Anna Holt Hansen fra 5. klasse.

Hun er opslugt af bogen "Henrik har en hemmelighed".

- Jeg læser hver dag - også derhjemme. Det er godt, at man kan sidde og læse i forskellige kroge her på biblioteket, fortæller Anna Holt Hansen og kigger op fra sin bog.

Samtidig kommer elever fra 2.b ind på biblioteket sammen med deres dansklærer Hanne Poder.

- Det er det mest inspirerende bibliotek. Børnene elsker at komme herover, også på grund af udstillingerne og hyggeområderne. Det er simpelthen ugens højdepunkt at komme her på biblioteket. Og det på trods af, at det er et ret lille lokale. Det er meget nemmere for børnene at finde bøger frem for, at man skal have hjælp fra en voksen, når de står i alfabetisk rækkefølge, siger Hanne Poder.

Gamle aflagte møbler og genstande pryder bibliotekets mange kroge. Foto: Jens Amtoft

Fremmer læsning

Temaet for kåringen af årets pædagogiske læringscenter var læsefremmende aktiviteter.

Dem er der mange af på Egebjergskolens bibliotek.

Udover den alternative bogopsætning og de mange læsekroge er der for eksempel såkaldte BookTalks, hvor Inge Vestergaard har optaget videoer med boganbefalinger.

Man kan også komme på en blind date med bøger, hvor man tager en bog med sig, som man ikke kender på forhånd. Eneste krav er, at man læser den.

I et hjørne af biblioteket er der indrettet et lille trappesystem, en slags amfi-område, hvor børnene kan sidde, mens deres lærer sidder i en blød lænestol og læser højt.

- Det vigtigste formål med læringscenteret er, at det skal øge elevernes lyst til at læse. Vi gør rigtig meget for at styrke læseindlæringen, understreger Inge Vestergaard.

Ved prisuddelingen i maj var Egebjergskolen repræsenteret med de medarbejdere, der har deres daglige gang på biblioteket, og skoleleder Bjarne Schuricht.

- Vi er meget glade for at være blevet nummer to. Vi vandt en forfatter, Mette Finderup, der kommer den 25. november og holder et foredrag for os - plus at vi har fået et par klassesæt af hendes bøger, fortæller Inge Vestergaard.

Udover hende er det først og fremmest Susan Gedik, der har timer på det pædagogiske læringscenter.

Bøgerne i indskolingen er inddelt i sværhedsgrader. Foto: Jens Amtoft
Susan Gedik er på biblioteket otte timer om ugen. Foto: Jens Amtoft
Et akvarium og en stol lavet af aflagte ordbøger. Foto: Jens Amtoft
Der er rig mulighed for, at man kan læse i ro og mag. Foto: Jens Amtoft
Højtlæsningskrogen, hvor hele klasser kan sidde og høre bøger læst op. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce