Annonce
Horsens

Lokal forfatter og 12-årig tegner udgiver deres første børnebog

Mie Møller Bie fra Lund udkommer med sin første børnebog "Stormvinge og den mystiske sten" fredag 30. oktober. Pr-foto
Fredag 30. oktober udkommer børnebogen "Stormvinge og den mystiske sten". Bag bogen står forfatter Mie Møller Bie og den blot 12-årige illustrator Nikolas Særsten-Andersen, begge fra Lund.
Annonce

Lund: Mie Møller Bie har tidligere udgivet fem hobbybøger om perlemotiver og perlemønstre, men denne gang har 32-årige lokale forfatter kastet sig ud i skønlitteraturen.

"Stormvinge og den mystiske sten" er navnet på den nye børnebog, som udkommer fredag 30. oktober.

Bogen adskiller sig på flere punkter fra andre børnebøger, idet den er interaktiv med sine perlemønstre, hvilket giver læserne mulighed for at vække deres yndlingskarakter til live. Forfatteren håber, at den nye detalje ved bogen vækker en interesse i børnene, så de forhåbentlig vælger bogen frem for fjernsyn eller tablet, oplyser hun i en pressemeddelelse.

- Børns opmærksomhed er i dag udfordret af skærmtid og fysiske aktiviteter. Ved at gøre karaktererne levende, kan man vække læselysten i børn, fordi bogen med sin interaktivitet lader leg og læring gå hånd i hånd, siger Mie Møller Bie.

Annonce

Ung tegner

"Stormvinge og den mystiske sten" adskiller sig også ved, at det er 12-årige Nikolas Særsten-Andersen, som har tegnet alle illustrationerne i bogen, da han blot var 11 år.

Nikolas Særsten-Andersen var blot 11 år, da han lavede alle tegninger til den nye børnebog. Næste bogprojekt er allerede på vej, da Mie Møller Bie er i gang med en fortsættelse af bogen. Pr-foto

Valget af illustrator til bogen var ikke tilfældigt. Nikolas's mor havde jævnligt lagt billeder op på Facebook af Nikolas' tegninger, og hans streg og udtryk ramte lige præcis det, som forfatteren søgte efter til sin historie.

- Det er så sindssygt flot klaret af en dreng i hans alder. Det kræver en helt utrolig viljestyrke at lave så meget arbejde på så kort tid, som han har gjort. Jeg spørger ham, om der er noget, han gerne vil tegne, for så kan jeg jo prøve at skrive det med i historien. På den måde bygger vi begge historien op i bøgerne, og det føler jeg, giver projektet ekstra investeret sjæl, fortæller Mie Møller Bie.

Den lokale forfatter er allerede i gang med at skrive fortsættelsen til bogen, og det bliver også med  Nikolas Særsten-Andersen som illustrator.

Annonce

Reception ved brugsen

I forbindelse med bogudgivelsen holdes der reception for "Stormvinge og den mystiske sten" holdes ved Dagli'Brugsen i Lund. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt, men her vil der være goodiebags til de første kunder, mal selv-tegninger og selvfølgelig også bogen.

Mie Møller Bie er 32 år og uddannet cand.mag.litt på Aarhus Universitet. Hun debuterede i 2016 med perlebogen "Nordiske dyrevenner", og hun har siden udgivet fire andre perlebøger. Ved siden af perle- og børnebøgerne arbejder hun som freelanceoversætter og redaktør.

"Stormvinge og den mystiske sten" udkommer fra forlaget Forårsbørn, og det er Mie Møller Bies første skønlitterær bog. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Horsens

Horsensianerne på Søndergade: Stramninger er okay. Vi stoler på myndighederne

Annonce