Annonce
Horsens

Lokal forfatter bag bog om fristelser og parforhold

Horsens: Emil og hans kone Louise er et succesfuldt par, der umiddelbart har alt, hvad man kunne ønske sig: En lækker bolig med pool i det sydlige Florida, spændende job og to dejlige børn.

Men som så mange andre karrieremennesker har de svært ved at blive ét sted for længe, så da nye muligheder viser sig, tager de springet. Efter flere år i udlandet vender de tilbage til Danmark. Hjemkomsten byder på både fristelser og kriser, og der må kæmpes for kærligheden.

Ovenstående er plottet i "Nøgen hjemkomst", som er Lars Bjerregaard Jessens anden roman om Emil, der udkommer 5. oktober. Den første, "Nøgen hukommelse", udkom i 2016 og handlede om Emils kamp for at genfinde sin hukommelse efter et kollaps under et halvmaraton.

I den nye roman kæmper Emil også, men denne gang er det med sit ægteskab, for da han og hans kone flytter hjem til Danmark efter at have boet i Florida, venter der en lang række uforudsete fristelser og udfordringer.

Lars Bjerregaard Jessen (1966) arbejder på VIA University College i Horsens og er bosat i Tilst ved Aarhus. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce