Annonce
Horsens

Lokal erhvervsmand donerer millionbeløb - og sikrer nyt, stort havnebad

Skitsen over det nye havnebad er på plads. Her ses fire bassiner, mens et bassin for vinterbadere ikke kan ses - det ligger sammen med saunaen. Den yderste mole, som man kan gå på, er en træbeklædt bølgeskærm, som sikrer, at havnebadet ikke ligger og skvulper på grund af bølger. Det yderste hegn skal sikre, at en vildfaren båd ikke påsejler havnebadet. Visualisering: Casa Group
Med en donation fra Michael Mortensen på op til 10 millioner kroner er der en ramme på 30 millioner kroner til at bygge et stort havnebad på nordkajen i Horsens. Dermed kan havnebadet realiseres.

Horsens: Michael Mortensen skyder op til 10 mio. kr. i et nyt havnebad, som dermed kan være klar til en dukkert i sommeren 2021.

Ved budgetforliget har Horsens Kommune netop afsat 10 mio. kr. til et havnebad på nordkajen oven i de 10 mio. kr., der blev afsat til opgaven fra indtægten til kommunen, da den solgte Dana Feed-grunden. Det giver op til 30 mio. kr. til opgaven.

- Jeg vil gerne være med til at skabe byliv, og det kan et havnebad være med til. Jeg synes, det er lykkedes i Aarhus, siger Michael Mortensen, bysbarnet, der blandt andet står bag bygge-succesen Casa, som personligt skyder penge i havnebadet.

Og han har store ambitioner for havnebadet, som Casa har option på at bygge. I forvejen har Casa erfaring fra at bygge havnebadet i Aarhus.

- Det skal gerne være Danmarks fedeste havnebassin, og det skal være et havnebad til glæde for alle - børn, voksne, folk med handicap. Hele familien. Der er fem bassiner, en klatrevæg, crossfit, gangpromenader og sauna. Der er mulighed for en række aktiviteter, og jeg håber, det kan blive et samlingssted, som alle kan have glæde af. Her kan man starte løbeturen eller slutte turen med en dukkert. Her kan man gå en tur på området eller sætte sig og spise sin madpakke, forklarer Michael Mortensen.

Annonce

Bad og sauna til vinterbadere

Der bliver fem bassiner: et børnebassin, udspringsbassin, et 25 meter bassin og et sportsbassin, hvor man for eksempel kan sætte net op til volleyball. Dertil kommer et særskilt bassin til vinterbadere, som man ikke umiddelbart kan se på tegningen. Der bliver også en sauna til vinterbaderne.

Vandet i bassinerne kommer fra fjorden - enten filtreret eller ufiltreret.

Og der er tale om et stort havnebassin.

- Arealmæssigt er det større end havnebassinet i Aarhus, hvor der er plads til cirka 550 mennesker på de tørre området. I Horsens bliver der plads til cirka 750, fortæller Michael Mortensen, som rigtig gerne vil have flere sponsorer med i projektet.

- Der er flere aktører på havnen, så dem vil jeg tage rundt og snakke med, siger han.

Og jo flere, der skyder penge i havnebadet, desto federe kan det blive.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce