Annonce
forside

Lokal brandmand i Sverige: Jeg har aldrig været med til noget lignende

29-årige Dennis Gregersen, der er deltidsbrandmand i Hornsyld, skulle ikke bruge lang tid på at overveje det, da han fik muligheden for at tage til Sverige og hjælpe med at bekæmpe de omfattende skovbrande. - Det er en kæmpe oplevelse som brandmand, fortæller han fra Sverige til Horsens Folkeblad. Privatfoto

Det er et kæmpe set-up, fortæller brandmand Dennis Gregersen, der søndag rejste til Sverige for at hjælpe med at bekæmpe de omfattende naturbrande.

Annonce

Ljusdal: Jeg har aldrig været med til noget lignende. Det her er stort. Det er omfattende. Det er et kæmpe set-up. Det er derfor, jeg valgte at tage afsted. Den oplevelse som brandmand får du ikke igen.

Ordene falder fra den 29-årige brandmand Dennis Gregersen fra Hornsyld, der søndag rejste til Sverige sammen med en række andre brandmænd fra Østjylland for at deltage i slukningen af de massive naturbrande, der hærger landet.

Dennis Gregersen befinder sig sammen med sine danske kolleger i Ljusdal nord for Stockholm. Han ankom mandag, så i går, tirsdag, var første egentlige arbejdsdag i helt nye omgivelser, fortæller han til Horsens Folkeblad.

- Det brænder stadig herude, men der er styr på det. Der er lidt, der ligger og ulmer, og lidt, der brænder, men ellers er det roligt. Vores opgave er at sørge for, at ilden ikke breder sig, og slukke det, der stadig måtte brænde. Og så bare hjælpe vores svenske kolleger det, vi nu kan.

Man forventer altid det værste. At vi kommer helt frem i flammehav og skal kæmpe. At vi muligvis ikke kan holde branden og må trække os tilbage. Sådan tænker man som brandmand. Så kan man altid blive positivt overrasket bagefter.

Dennis Gregersen, lokal brandmand i Sverige
Området i Ljusdal nord for Stockholm, hvor Dennis Gregersen og de øvrige danske brandmænd, er installeret, er så godt som slukket. Tirsdag aften var der stadig lidt, der lå og ulmede, men Dennis Gregersen forventer, at de bliver flyttet til et nyt indsatsområde i dag onsdag. Privatfoto
Annonce

Familien var nervøs

Dennis Gregersen, der er født og opvokset i Brædstrup og netop flyttet til Hornsyld, arbejder til daglig som lastbilchauffør.

Derudover er han deltidsbrandmand i Hornsyld og frivillig brandmand i Horsens, og han skulle ikke bruge lang tid på at overveje det, da muligheden for at komme afsted, bød sig.

- Jeg gjorde det for at få oplevelsen. Det er det, jeg brænder for, fortæller Dennis Gregersen, der bruger det sidste af sin ferie på arbejdet i Sverige.

I Hornsyld skulle konen og to børn på to og seks år dog lige tages i ed, inden han sagde ja.

- Men familien støtter mig. De kunne godt forstå mig, men jeg fik at vide, at jeg skulle passe på mig selv. De var lidt nervøse, men sikkerheden heroppe er i top, og vi passer på hinanden.

Der er meget store sten, stubbe, væltede træer og store bakker i Ljusdal i Sverige, så terrænnet er svært at gebærde sig i. Og så er det rigtig varmt for brandfolkene, der går rundt i tungt tøj og store støvler, lyder det fra den lokale brandmand, 29-årige Dennis Gregersen. Privatfoto
Annonce

Sten, stubbe og væltede træer

Dennis Gregersen er imponeret over den modtagelse, brandfolkene har fået af svenskerne.

- Der er sørget for alt til os heroppe. Vi bor i en lejr, og faciliteterne og forplejningen er rigtig god. Vi sover i rigtige senge, vi får tre måltider om dagen, og der er en lille butik med ting, som lokale har doneret til os. Vi er blevet taget rigtig godt imod, siger han og tilføjer om de omgivelser, han lige nu arbejder i.

- Der er meget store sten, stubbe, væltede træer og bakker over det hele. Det er ikke til at gå rundt i. Slangerne sidder fast, vores tøj er tungt, og vi har store støvler på samtidig med, at vejret er godt, og det er rigtig varm. Vi står ikke lige op ad ilden og kan komme ud og få alt det væske, vi skal have. Men ja, det er stadig varmt.

Annonce

Man tænker altid det værste

Da Folkebladet interviewer ham tirsdag aften efter endt arbejdsdag, er han i tvivl om, hvorvidt han og de andre danske brandmænd bliver flyttet til nye opgaver onsdag.

- Vi har løst vores opgave her. Området er næsten slukket, og det ser fint ud. Men vi ved ikke, hvad der venter os i morgen eller i nat. Der er vist en kraftig brand et andet sted, så muligvis bliver vi rykket derhen, siger Dennis Gregersen, der er forberedt på et helt andet scenarie.

- Man forventer altid det værste. At vi kommer helt frem i flammehav og skal kæmpe. At vi muligvis ikke kan holde branden og må trække os tilbage. Sådan tænker man som brandmand. Så kan man altid blive positivt overrasket bagefter, siger Hornsyld-brandmanden.

Annonce

Står lige midt i historien

Han har ikke haft tid til at tænke over, at han befinder sig lige midt i svensk historieskrivning.

- Jeg ved godt, at det er stort, og der er meget mediedækning, men det er ikke noget, jeg tænker over lige nu. Vi koncentrerer os alle sammen om den opgave, vi er her for. Hvor stort det er, tænker jeg ikke på. Jeg står bare ude i en sort skov, hvor der er brand.

Dennis Gregersen er i Sverige til torsdag, når han skal hjem igen. Han har ikke forlænget sit ophold, da familie og jobbet venter.

Der er to frivillige brandmænd fra Sydøstjyllands Brandvæsen i Sverige i disse dage og flere er formentlig på vej, lød det tirsdag fra beredskabsdirektør Dennis Ottosen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce