Annonce
Kultur

Lokal arkitekt slår stregerne til Randers Teater

Illustrationen her viser, hvordan Randers Arkitekten forestiller sig den nye facade på Randers teater med foyer i to plan. Visualisering: Randers Arkitekten
Når vi kommer frem til efteråret 2021, skal firmaet Randers Arkitekten have afleveret tegningerne til den planlagte ombygning af Randers Teater. Til den tid skal selve arbejdet med byggeriet gå i gang, så de nye lokaliteter står klar i sommeren 2022.
Annonce

Randers: Nu kommer der skred i planerne om ombygningen af Randers Teater.

Arkitekten er fundet, nemlig Randers Arkitekten ved Brian Andersen, der er udvalgt til at lave tegningerne til den store ombygning af teatret. Der skal laves ny stor foyer og en gennemgribende modernisering af teatrets største sal, så der bliver bedre muligheder for at tilbyde publikum endnu bedre scenekunstoplevelser – og endnu flere. Og det passer fint med teatrets nye status og holdeplads på finansloven.

Kravet fra teatret har været, at ombygningen på en gang skal være æstetisk tidssvarende, funktionel og signalere den kreativitet, der foregår på teatret.

- Jeg mener, Randers Arkitekten med deres evner til nytænkning er det helt rigtige valg til den her ret komplekse opgave. Udover at vi skal ende med et flot og tidssvarende udtryk, så er der en masse funktionalitet, som bare skal være i orden fra start, og de har været rigtig dygtige til at sætte sig ind i, hvad vi er for en størrelse, siger teaterdirektør Peter Westphael.

Annonce

Foyer i to plan

Når den nye tilbygning står færdig, bliver der meget mere plads til foyer-delen. Der bliver tale om en foyer i to plan.


Samarbejdet har været et møde mellem to kreative kulturer. Det har været en tæt og målrettet proces.


Ud over at fungere som opholdssted for publikum inden og efter en forestilling, er det også meningen, at den kan give helt andre muligheder for arrangementer både før og efter forestillinger samt selvstændige events.

Teaterdirektøren giver udtryk for sin begejstring for samarbejdet og roser arkitekterne for en spændende og konstruktiv proces, der indtil nu har involveret hele teatrets personalegruppe for at sikre, at alle behov, indsigter og idéer bliver tænkt med fra start.

Det samme gør Brian Andersen.

- Samarbejdet har været et møde mellem to kreative kulturer. Det har været en tæt og målrettet proces, hvor vi har arbejdet frem mod et fælles og fremtidssikret mål. De bedste projekter bliver til, når bygherren har nerve og er fantastisk idérig. Derfor står vi nu med et helstøbt og stærkt fælles projekt, der bliver skabt i en enkel og ren arkitektur med udgangspunkt i Randers Teaters mission om at gøre kulturoplevelser tilgængelige for alle, siger Brian Andersen.

Selve byggeriet, der finansieres af Randers Kommune med 5 millioner kroner, A.P.Møller Fonden med 5.2 millioner kroner og Salling Fondene med 6.5 millioner kroner,  går i gang til efteråret 2021 og forventes færdigt i sommeren 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Mandagens coronatal: Rekordmange bliver testet i Horsens Kommune i disse dage

Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce