Annonce
Odder

Livsvigtige penge til bymidten frigivet

Der er masser af julestemning på Torvet lige nu. Den stemning havde ikke forplantet sig til byrådssalen, da der mandag aften skulle bevilges penge til at sætte skub i udviklingen af midtbyen. Foto: Odder Kommune
Konservative og DF fastholder deres modstand mod at udvikle midtbyen for lånte penge.

Odder: Byrådet skulle mandag aften sige ja til at give 256.000 kroner til en borgerproces og en udarbejdelse af et program for fornyelsen af Odder bymidte.

Desuden skulle der gives en tillægsbevilling på 600.000 kroner til at frikøbe en medarbejder fra forvaltningen til udelukkende at arbejde med bymidtens udvikling.

Men som så mange gange før, når bymidten er på dagsordenen, udviklede det sig til en lang debat for og imod byfornyelse, folkepark og parkeringspladser.

Annonce


Vi har fået en fantastisk mulighed for at låne, uden det går ud over den kommunale låneramme, og jeg tror, det er en rigtig god investering, når vi udvikler vores by.

Kresten Bjerre, R


For selvom størstedelen af byrådet står bag den udviklingsstrategi, der er vedtaget for Odder bymidte, så er Dansk Folkeparti og Konservative imod af flere grunde.

- Det er procespenge. I bruger så mange penge, og jeg vil håbe, I også sidder her, når pengene skal spares igen. Det her ambitiøse projekt er penge op i luften, det er vanvid, sagde John Rosenhøj (DF).

Martin Mikkelsen (K) er også utryg ved, at udviklingen af midtbyen skal ske for lånte penge.

- Det lyder som om, man ikke kan udvikle uden at låne. Men man kunne jo også prioritere, som vi har gjort til Hou Havn og en daginstitution i Bendixminde, hvor man finder pengene i budgettet. Jeg er overbevist om, at vi med langt færre midler kan lave noget, der har ligeså høj effekt på detailhandlen, sagde Martin Mikkelsen og fortsatte:

- Det binder virkelig kommunen økonomisk fremadrettet, og vi er en lille sårbar kommune. Det går simpelthen ikke, og jeg er bange for, at det kommer til at bide os i halen, så vi kan ikke stå bag, sagde han.

Kan kun gå for langsomt

Resten af byrådssalen var til gengæld meget ivrige efter at få bevilget pengene, så udviklingen kan komme i gang.

- Vi bakker helt klart op om udviklingsstrategien, og det kan næsten kun gå for langsomt med at komme i gang. Og sådan et stort projekt har vi altså ikke mandskab til, så er vi nødt til at hyre konsulenter ind, sagde Marianne Hundebøll (SF).

- Det er en ambitiøs plan, vi er i gang med, og det er vigtigt at få afgrænset, hvad vi skal have med, og hvordan budgetterne ser ud, sagde Kresten Bjerre (R).

Han har selv siddet med i arbejdsgruppen for midtbyens udvikling sammen med Lone Jakobi (S) og Hans Hammann (V).

Annonce

Udvikl eller dø

- Vi ved godt, det koster penge, men det koster at investere, og vi skal investere i vækst, hvis vores detailhandel ikke skal dø af sult, sagde Hans Hammann.

Det er ikke kun de lånte penge, men også hele idéen om en folkepark på rådhusets parkeringsplads, der har vakt modstand fra K og DF, som hellere vil satse på udvikling af Torvet først og så lade resten komme, når der er penge til det.

Argumenterne for at etablere en folkepark handler om at binde byen sammen og skabe helhedsoplevelser.

- Jeg mener, at det at gå i forretninger skal være en oplevelse, ellers køber vi det på nettet. sagde Marianne Hundebøll (SF).

Derfor stemte hun og politikerne fra Enhedslisten, Radikale, Socialdemokraterne og Venstre også for både de 256.000 kroner og 600.000 kroner til en intern projektleder, der skal styre udviklingen igennem.



- Jeg er helt tryg ved det arbejde, I har lavet i midtbyudvalget. Jeg ville give jer et klap på skulderen, hvis man måtte, sagde Ole Lyngby Pedersen (V).

Konservative og DF stemte imod med følgende kommentarer ført til protokols:

"Områdefornyelse lægger op til, at man låner til realiseringen af midtbyudviklingen i Odder bymidte. Konservative ønsker ikke at låne til midtbyudviklingen, men gradvis prioritere udvalgte projekter indenfor kommunens eget budget bl.a. istandsættelse af Rådhushaven, Torvet og evt. Centralhotellet."

"DF er imod byudviklingsstrategien".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

En vaskeægte, spil-levende legende blev hædret med kongelig belønningsmedalje, bog, taler og kærligt dril

Annonce