Annonce
Kultur

Livslang hædersydelse til en af arkitekturens store skikkelser

Arkitektekspert og professor Carsten Thau blev født i Horsens, hvor han voksede op som søn af bogtrykker Hans Børge Kipper Thau og forretningsindehaver Inger Thau. Han blev nysproglig student fra Horsens Statskole i 1966 og siden cand. phil. i idéhistorie på Aarhus Universitet i 1973. Kærlighden til æstetik og arkitektur har siden ført ham til en position som professor emeritus på arkitektskolen i København. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Carsten Thau, der blev født i Horsens, er en af blot 13 modtagere af kontant skulderklap fra Statens Kunstfond.

København: Hans indsats for dansk arkitektur er blevet fejret før, og nu bliver den det igen. Arkitektur-ekspert Carsten Thau, som stammer fra Horsens, er netop blevet udpeget som en af årets modtagere af Statens Kunstfonds hædersydelse.

Det oplyser Statens Kunstfond om den 72-årige professor emeritus ved Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han i dag er bosiddende.

Med udnævnelsen skriver Thau sig ind i en eksklusiv række af kunstnere, der modtager ydelsen.

Der er kun 275 modtagere, og ydelsen, der er livsvarig, bliver først ledig, når en modtager går bort. I 2019 er der således kun 13 nye på listen, oplyser Statens Kunstfond, hvis legatudvalg ud over ydelsen, der er indkomstreguleret, hylder Carsten Thau i ord.

Annonce

Statens Kunstfonds hædersydelser

Statens Kunstfonds hædersydelse

Der er i alt 275 kunstnere, der modtager Statens Kunstfonds hædersydelse.

De er fordelt mellem de enkelte kunstarter: Billedkunst, litteratur, scenekunst, film, musik, arkitektur, film samt kunsthåndværk og design.

Prisen tildeles en kunstner, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstner.

Der kan tildeles en ydelse, når den er blevet ”ledig” pga. dødsfald blandt modtagerne.

I 2019 modtager 13 kunstnere hædersydelsen.

Hædersydelsen er livsvarig.

Ydelsernes størrelse bliver reguleret efter modtagerens øvrige indtægt.

Kunstnere, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på ca. 411.000 kr./år eller derover, modtager ingen ydelse.

Den maksimale ydelse udgør ca. 166.000 kr./år før skat.

Kilde: Statens Kunstfond

Han har spillet en uvurderlig rolle

"Carsten Thau er sprogkunstner og med sin olympiske viden inden for filosofi-, kunst-, idé- og arkitekturhistorie har han udvidet fagets forståelseshorisont signifikant og været garant for det åndelige fundament under arkitektskolerne.

Han har spillet en helt uvurderlig rolle ikke bare for uddannelsen, men også dannelsen af flere generationer af danske arkitekter. Hans unikke sprogtalent og umådelige viden har gennem alle årene aktivt syntetiseret en oplyst kulturhorisont med den frembringelse af arkitektur, der er med til at gøre faget til en bunden kunstart", står der i legatudvalgets indstillingstekst.

Carsten Thau, der blev uddannet cand. phil i idéhistorie i 1973 fra Aarhus Universitet og også har studeret filosofi og kunsthistorie ved Johann Wolfgang Goethe-Universität i Frankfurt am Main og Cambridge University, har tidligere også været lektor ved Arkitektskolen i Aarhus.

Siden 1996 er det dog i rollen som professor i arkitekturens teori og historie på arkitektskolen i København, man har oplevet ham, og han har sideløbende skrevet adskillige bøger. Blandt andre monografien "Arne Jacobsen" i 1998 og "Arkitekturen Som Tidsmaskine" i 2010.

I 2002 tildelte Det Kongelige Danske Akademi ifølge Statens Kunstfond også Thau N.L. Høyen Medaljen. En hæder, der gives til personer, der præsterer ekstraordinært inden for fortolkning, forskning eller formidling af de skønne kunster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Annonce