Annonce
Østjylland

Livredderne lukker ned - undtagen i havnebadet

Badesæsonen fortsætter med livreddere og tånr på Aarhus Ø måneden ud. Foto: Scanpix
Badesæsonen nærmer sig med supergode temperaturer sin afslutning. Livredderne pakker i næste uge deres grej sammen.

AARHUS: I næste uge pakker livredderne deres tårne og paddleboards sammen. Badesæsonen slutter på den måde officielt - undtagen på Aarhus Ø i havnebadet.

Onsdag 21. august lukker livredderne fra Trygfonden Kystlivredning livreddertårnene på strandene for sidste gang i denne sæson. I Østjylland er der tale om Moesgaard, Saksild, Grenaa strande, mens livredderne fortsat vil være til stede i Aarhus Ø Havnebad frem til 31. august.

Selvom badevandstemperaturerne rundt i Kattegat vibrerer lige omkring de gode 20 grader, vil det derfor snart være sidste chance for at tage en dukkert under opsyn af livredderne. Badegæsterne har trukket sig fra strandene, oplyser René Højer, der er programchef i Trygfonden, som stiller livreddere og udstyr til rådighed.

- Vi kan tydeligt se, at antallet af strandgæster falder markant, når skolerne begynder efter sommerferien, og det har vi indrettet vores sæson efter. Men man kan stadig nå at tage en svømmetur under opsyn af livredderne i den kommende uge, og det håber vi, at mange vil gøre. Børnehaver og skoleklasser er også velkomne til at komme en tur ned på stranden, så fortæller livredderne gerne om de fem baderåd og om, hvordan man passer på sig selv og hinanden på stranden, siger René Højer.

Annonce

De fem baderåd

Forhåbentligt fortsætter det lune vejr, så badeglade børn og voksne i de kommende uger kan forlænge sommeren med flere badeture. Hopper man i vandet, opfordrer TrygFonden Kystlivredning til at huske på de fem baderåd.

- Generelt oplever vi, at folk passer godt på, når de bader. Livredderne har igennem sommeren mødt rigtig mange mennesker på strandene og talt med dem om badesikkerhed og de forholdsregler, man bør tage, inden man går i vandet. Vi håber, at baderådene om bl.a. aldrig at bade alene og at være opmærksom på strømforholdene har klædt danskerne godt på til at bade, når livredderne ikke længere holder øje, siger Michael Iwersen, uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens HK

Melissa Petrén er klar til OL

Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Annonce