Annonce
Sport

Liverpool møder mexicanere i semifinalen ved klub-VM

Ibraheem Al Omari/Reuters
Mexicanske Monterrey er klar til at møde Liverpool i semifinalen ved VM for klubhold i Qatar.

Når Liverpool onsdag indtræder i semifinalen ved VM for klubhold, bliver det med mexicanske Monterrey som modstander.

Det står klart, efter at mexicanerne lørdag aften besejrede Al-Sadd fra Qatar med 3-2 i en af turneringens kvartfinaler.

Den anden semifinale står mellem brasilianske Flamengo og saudiarabiske Al-Hilal og spilles tirsdag.

Liverpool er med ved klub-VM, fordi den engelske storklub vandt den europæiske udgave af Champions League.

Monterrey er med som vinder af den nord- og mellemamerikanske version af Champions League og indtrådte i anden runde, der svarer til kvartfinalen.

I lørdagens kamp mod Al-Sadd gik Monterrey til pause foran 2-0, før Al-Sadd reducerede midtvejs i anden halvleg.

Siden scorede holdene en gang hver, før Monterrey bookede billetten til semifinalen, der skal spilles onsdag på Khalifa International Stadium.

Næste opgave er Liverpool, som tirsdag - dagen før VM-semifinalen - møder Aston Villa i Liga Cuppen i England.

Fordi Liverpool er med i begge turneringer og spiller med en dags mellemrum, deles truppen i to, så begge kampe kan afvikles med englændernes deltagelse.

VM for klubhold afholdes i Qatar, hvor VM-slutrunden i fodbold skal afholdes i 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce