Tørring: 100 kommunale medarbejdere flyttede 1. februar ind i et nybygget administrationshus i Tørring. Huset har kostet 40 mill. kroner, og byggeriet har opnået guld i bæredygtighed.
Se med ovenfor, når vi sender live tirsdag 23. februar kl. 16.30 fra en rundtur med projektleder Michael Edlefsen fra Hedensted Kommune samt byrådsmedlem Hans Vacker (V).
De vil bl.a. vise udsigten fra den offentlig tilgængelige tagterrasse, vise mødelokalerne, der kan bookes af byens borgere, og åbne op til de kommunale etager, hvor medarbejderne nu skal vænne sig til at arbejde i storrumskontorer fremfor enkeltmandskontorerne i Uldum.
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål om byggeriet, kan du sende det pr. mail til edh@hsfo.dk Du vil også kunne skrive spørgsmål til både Michael Edlefsen og Hans Vacker undervejs i livesendingen.