Annonce
Debat

Lisa brugte lang tid på at finde den helt rigtige formulering: Vi takker for tonen i debat med hjerteblod på spil

Illustration: Julius
Hver måned her i efteråret kårer vi månedens kommentar på Facebook. Det gør vi for at sætte fokus på den gode tone og bakke om konstruktiv debat i kommentarsporene. I oktober sagde vi tak til Lisa Beck for den gode tone.

Horsens: "Jeg er imod et prefabrikeret koncept men for en en ægte integrationsproces. Ingen, der kommer fra en underground subkultur skal presses ind i et kapitalistisk instagram sted. Ingen, ikke engang Platform Ks målgruppe (de unge) har råd til deres koncept."

Sådan skrev Lisa Beck blandt andet i en kommentar til et opslag 18. oktober på Horsens Folkeblads Facebook-side, hvor avisen lagde op til en debat om Platform K-projektet. Det var en kommentar, hun havde brugt lang tid på at formulere på den helt rigtige måde. Det kunne mærkes, og kommentaren har sikret hende en æske chokolade og et stort tak fra avisen for oktober måneds bedste bidrag til debatten i kommentarfeltet på Horsens Folkeblads Facebook-side.

Det er ellers ikke ofte, at Lisa Beck blander sig i kommentarsporene på Facebook, men denne sag føler hun, at hun er nødt til give sit besyv med om. Hun har nemlig hjerteblod på spil som tidligere flittig bruger af Det Gule Pakhus.

Annonce

- Det har betydet enormt meget for mig, det her hus. Det var mit andet hjem her i Horsens, og det er min anden familie, folkene dernede, fortæller Lisa Beck, der flyttede til Danmark fra Tyskland for omkring tre år siden.

Det skal ikke altid være de samme

Det Gule Pakhus har fyldt en stor del af Lisa Becks tilværelse de seneste år, hvor hun har oplevet sammenlægningen til Platform K. Hun mener, ligesom mange andre af Det Gule Pakhus' brugere, ikke, at de er blevet inddraget ordentligt i processen, og Platform K kan slet ikke fungere som erstatning. Derfor var det vigtigt for hende, at hendes budskab kom klart frem i kommentaren til Facebook-debatten.

Tak for tonen - Horsens Folkeblad hylder den gode debat

Dette efterår fejrer Horsens Folkeblad den gode debat-tone på Facebook. På et medie, hvor tonen til tider kan være grov, hylder vi dem, der bidrager positivt til debatten med gode argumenter, konstruktive løsninger og ikke mindst en god tone overfor andre.

Vi er dykket ned i de mange kommentarspor på avisens Facebook-side, hvor der hver dag bliver debatteret store og små emner, og fundet en vinder, der har bidraget positivt og konstruktivt til debatten.

Vinderen er udvalgt af chefredaktør Lene Vestergaard, journalist Julie Povlsen samt lektor i journalistik på Syddansk Universitet Didde Elnif.

Vinderen belønnes med en æske chokolade og et klap på skulderen for det gode bidrag.

- Jeg kommenterer ikke så ofte - også fordi, jeg ikke er så stærk i det danske sprog. Men til den her sag, havde jeg det bare sådan, at jeg skal skrive noget, for folk skal læse, hvordan jeg føler det, og hvordan mange andre også føler om sagen, siger hun og tilføjer:

- Jeg brugte lang tid på at formulere det rigtigt, og jeg måtte også spørge nogen, om det var rigtigt skrevet grammatisk. Men ellers kom det meget lige fra hjertet.

Lisa Beck bruger ellers mest Facebook som et sted, hvor hun kan følge med, læse andres kommentarer og nogle gange like noget. Men egentlig synes hun, at mange flere bør deltage i debatterne. Både i sagen om Platform K og generelt ser hun ofte, at det ofte er de samme få mennesker, der kommenterer på en sag.

- Jeg er lidt ked af, at der ikke er andre, der kommer ind i sagen end os (brugerne af Det Gule Pakhus /red.). Det skal ikke altid være de samme, der råber op, siger Lisa Beck.

Annonce

Blander sig fortsat

Hun vil fortsat blande sig i Platform K-debatten, som for hende ikke blot er en politisk debat, men en dybt personlig sag, hvilket også er tydeligt på kommentaren, avisen nu har præmieret.

- Jeg er kommet til Danmark for 3 år siden og DGP har været det eneste sted, jeg følte mig velkommen og hjemme i Horsens. Nu ved jeg ikke længere, hvor jeg skal gå hen, lyder afslutningen på kommentaren.

Annonce
Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce