Annonce
Hedensted

Liniepavillonen er åben igen: Det blev fejret med reception

Daniel og Niclas Juhl bød velkommen på Liniepavillonens terrasse søndag middag, da de genåbnede stedet, som har været lukket siden oktober sidste år. Foto: Yilmaz Polat
Søndag genåbnede Liniepavillonen med brødrene Niclas og Daniel Juhl som nye forpagtere.

Juelsminde: Liniepavillonen er i omdrejninger igen.

Søndag middag genåbnede restauranten med brødrene Niclas Juhl, 26, og Daniel Juhl, 35, som nye forpagtere.

De havde næsten opgivet tanken om at få lov til at forpagte stedet, da de for nogle uger siden blev kontaktet og fik tilbuddet.

- Det er gået vildt stærkt. Vi fik nøglerne 10. april, og nu står vi her. Det eneste, vi mangler, er alkohol i det, I drikker. For vi har desværre ikke fået vores bevilling endnu, sagde Daniel Juhl, da han bød velkommen til familie, venner og lokale på restaurantens terrasse.

Annonce

Brødrene Juhl

  • Niclas Juhl er udlært kok på Hotel Hedegaarden i Vejle. Har arbejdet som køkkenchef, produktchef og projektmanager for restaurant KöD samt Restaurant Basso.
  • Daniel Juhl er udlært kok og tjener på Hotel Legoland. Han har forpagtet en café i Billund. Han har været teamleder i Lalandia med ansvar for køkkener og efterfølgende været souschef og daglig leder for kantinerne i Lego-regi.

Klassikere på kortet

Inden for var lette anretninger gjort klar.

Gæsterne kunne blandt andet smage brødrenes fortolkning af den klassiske kartoffelmad, som er et af fem smørrebrød på restaurantens menukort.

- Planen er ikke at have en stor menu. Vi går efter enkelte ting lavet fra bunden med gode råvarer. Hellere have lidt færre ting på menukortet end en hel masse. Og så kan vi skifte lidt ud undervejs, sagde Daniel Juhl.

Blandt de varme retter er stjerneskud, bøfsandwich og wienerschnitzel. Sidstnævnte var den, som flest mennesker foreslog i en konkurrence, brødrene kørte på Facebook op til åbningen.

Vigtigt for byen

På åbningsdagen kunne værterne, der har fået mange positive kommentarer op til åbningen, glæde sig over liv i huset.

Blandt de nysgerrige lokale var havnemuseumsformand og byrådsmedlem Carsten Clausen.

- Det betyder virkeligt noget for byen, at Liniepavillonen åbner igen. Det er en gammel institution helt tilbage fra Juelsmindes opståen som færgeby, og det har altid været kendt som et godt spisested, sagde han.

Omkring 60 var til stede, da der blev budt velkommen, og flere kom til senere. Foto: Yilmaz Polat

Udlever en drøm

Brødrenes egen mor, Bente, var også at finde til åbningsreceptionen.

Hun har sommerhus i Sønderby, og det er årsagen til, at brødrene, der bor i Billund, har et forhold til Juelsminde.

De har drømt om at drive restaurant sammen og glæder sig til at tage hul på arbejdet med at lave den mad, de begge brænder for.

Indstillingen til opstarten er klar.

- Hårdt arbejde. Vi skal finde ud, hvad der fungerer og så tilpasse hen ad vejen, sagde Daniel Juhl søndag.

Han og brormand kommer ikke til at stå alene i restauranten. Indtil videre har de ansat to tjenere.

- Det er fantastisk, at Liniepavillonen åbner igen, og de er et par rigtig søde knægter, sagde Jette Lund, der hjalp til i køkkenet, som hun kender bedre end nogen anden. Hun forpagtede stedet med sin nu mand Carsten Rud Nielsen indtil hans død sidste år. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce