Annonce
forside

Lilleholt: Vi risikerer at lukke landbrug med klimabyrder

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) får kritik for regeringens indsats for at mindske landbrugets CO2-udledninger. Ministeren holder fast i, at han gør det rigtige. (Arkivfoto).

Energi-, forsynings- og klimaministeren beskyldes for ikke at gøre nok for at mindske landbrugets udledning.

Fronterne var trukket skarpt op, da der torsdag var samråd i Folketinget.

Anledningen var landbrugets klimabelastning, og hvordan den påvirker Danmarks muligheder for at leve op til EU's klimamål frem mod 2030. Samt målet om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050.

Det går for langsomt, lyder kritikken.

- Med det, regeringen laver af reel handling, får vi ikke reduceret CO2-udslippet fra landbruget i 2030. Og vi står med en kæmpe opgave med at få det reduceret fra 2030 til 2050, siger Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.

Han havde sammen med Alternativets Rasmus Nordqvist og Christian Poll indkaldt energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til samrådet.

Rasmus Nordqvists postulat, om at regeringen "sidder med hænderne i skødet frem mod 2030, hvor der så virkelig skal løbes hurtigt", prellede af på ministeren.

Lars Christian Lilleholt peger på, at det vil skade dansk landbrug og Danmarks økonomi, hvis landmændene med det samme skal gå i gang med at omlægge produktionen til at blive mere klimavenlig.

- Dansk landbrug er i øjeblikket i en meget følsom økonomisk situation. Mange landbrug er umådeligt pressede.

- Hvis vi kommer med nye ekstra regninger, som gør det dyrere at producere i Danmark, så er der risiko for, at der vil være dansk landbrugsproduktion, der lukker ned, siger ministeren.

Han vil blandt andet afvente resultaterne af nogle af de initiativer, som regeringen i oktober sidste år lancerede i sit klimaudspil.

I udspillet indgik blandt andet ny teknologi, der skal mindske ammoniak og drivhusgas fra svinestalde.

Samtidig skal en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner gennem køb og salg af jorde sikre, at landbrugsproduktionen tager højde for blandt andet biodiversitet, klimagasproduktion og kvælstofreduktion.

Ifølge EU-målene skal Danmark nedbringe sin CO2-udledning med 32-37 millioner ton i 2030.

Lars Christian Lilleholt udstedte i oktober en garanti for, at Danmark når EU-målene for CO2-udledning i 2030.

Han holder fast i sin optimisme trods kritikken.

- Det bliver ikke i morgen, at vi står med den fantastiske løsning, vi alle håber på.

- Men med en fokuseret forskningsindsats vil vi i de kommende år udvikle det danske landbrug, så vi fortsat kan producere fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at vi kan holde klimapåvirkningen nede, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce