Annonce
Læserbrev

Lillebitte Danmark mister alligevel Grønland på et eller andet tidspunkt

Vores politikere må gerne snart indse, hvor ubetydelige de selv - og vi danskere - er i det storpolitiske magtspil.

Læserbrev: Selvfølgelig aflyser Trump. Han er forretningsmand og spilder ikke tid på et formålsløst møde.

Vi kunne sælge De Vestindiske Øer, Dong og så meget andet. Hvorfor så ikke Grønland - eller Danmark, som vi alligevel er ved at forære bort til muslimerne? Det er da med at sælge, mens varen stadig har en vis værdi. Alt har jo en sidste holdbarhedsdato.

Atter har de røde gjort i nælderne og brændt røven.

Og lad os så lige se lidt objektivt på "Grønlandskrisen":

Lillebitte Danmark mister alligevel Grønland på et eller andet tidspunkt. Vi kan hverken diplomatisk eller militært forsvare den store landmasse mod de tre aktive interessenter: Amerika, Rusland og Kina.

En af disse stormagter annekterer landet eller deler det imellem sig. Måske endda efter en væbnet konflikt. Altså ikke med Danmark - derimod mellem de interesserede stormagter, som alle besidder såvel strategiske som taktiske nukleare våben.

Klimaet mellem USA og Danmark varsler en ny istid mellem de to lande. Og det er absolut ikke godt for os i Danmark. København er nu inden for rækkevidde af Putins taktiske, atomare Iskander-raketter placeret i Kaliningrad.

Mere end nogensinde før behøver vi et utvetydigt amerikansk tilsagn om venskab. Det er næppe nok at læne sig tilbage og håbe på, at Putin går fallit og styret falder fra hinanden - ligesom den fortidige Sovjetunion.

Uden markant amerikansk støtte kommer vi til at opleve balanceret aggression fra Rusland.

Jeg antager, at Bornholm efter dette diplomatiske intermezzo får en del flere russiske overflyvninger og uønskede flådemanøvrer tæt på øen.

Konstant afprøver Putin grænserne for, hvor langt han kan ekspandere sin indflydelse politisk og militært. Kineserne er for øvrigt ikke bedre - sammenlign for eksempel Kinas militære ekspansion i Det Kinesiske Hav og massive økonomiske fremstød i Afrika.

Vores politikere må gerne snart indse, hvor ubetydelige de selv - og vi danskere - er i det storpolitiske magtspil. I en global og højteknologisk verden mere end nogensinde.

Flere og flere mennesker bliver vi, og det bliver kloden jo ikke større af - tværtimod.

Vikingetiden var danernes højdepunkt. Siden er det gået jævnt ned ad bakke. Konger, politikere og generaler med storhedsvanvid har gang på gang ødelagt Danmarks økonomi og dertil mistet omfattende, nationale landområder.

Der er nu så lidt tilbage, at næste gang vores ledere dummer sig, mister vi resten.

Uden amerikanernes venskab og beskyttelse har vi lige så store chancer for at overleve som nation som en snebold i det gloende Helvede.

Annonce
Steen Johannsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoledebat: Tænk dig om før du taster!

Læserbrev: Horsens Folkeblad bragte i søndags flere artikler om skolen på Lindvigsvej. Det gav anledning til en del negative reaktioner på de sociale medier. Jeg vil som forælder gerne opfordre til at alle, der byder ind på den dårlige omtale overfor skolen, tænker sig om en ekstra gang. Vi vil gerne have ro og respekt om vores børn på skolen og deres forældre, der har valgt Lindvigsvej til, og som er rigtig glade for skolen. Det er vi, fordi vi har et fantastisk fællesskab med dygtige, engagerede lærere, pædagoger og medhjælpere, der yder et kæmpe stykke arbejde hver dag for at skabe et fagligt spændende og udfordrende læringsmiljø. Det kan ikke være rigtigt, at voksne, der ikke har tilknytning til skolen nu, aldrig har haft det eller vil have det, skal sætte dagsordenen for skolens fremtid med en hård tone og et behov for at ytre sig baseret på enkeltstående tilfælde, som, hvis man graver efter det, nok skal have fundet sted på andre skoler rundt i byen også i større eller mindre grad. Vi gør, hvad vi kan for at fortælle den gode historie om Lindvigsvej, men det er svært i et stormvejr af fordomme og dårlig omtale. At der helt klart er udfordringer med manglende opbakning til Lindvigsvej fra ledelsen på Horsens Byskole er ingen hemmelighed. Dét håber vi, at forvaltningen og politikerne snart får øjnene op for! Det må dog aldrig gå ud over børnene, at voksne ikke kan finde ud af at gebærde sig på de sociale medier eller i debatten generelt! At man har sine grunde til at træffe de skolevalg for sine børn, man gør, må stå for ens egen regning, men at skabe dårlig omtale, som er baseret på uvidenhed og mangel på indsigt i noget, som fungerer godt for andre, er simpelthen ikke i orden. Det skulle gerne være sådan, at alle børn i Horsens med stolthed kan fortælle deres kammerater rundt i byen, hvor lige netop de går i skole! Det bør vi alle medvirke til, at de kan.

Annonce