Annonce
Erhverv

Lille virksomhed har fire ud af seks ansatte i flexjob: Nu får den en pris for at tage socialt ansvar

Hos Hybridfilter A/S i Brædstrup er fire ud af seks ansatte i flexjob. Her overrækker Sanne Skovby (t.v.) fra Horsens Alliancen csr-people-mærket til bestyrelsesformand Jørgen Højmark Jensen og Vickie Roth Hamer. Foto: Henrik C. Sandvad
Hybridfilter A/S i Brædstrup modtog tirsdag Horsens Alliancens csr-people mærke, der gives til virksomheder, der yder en særlig social indsats. Hos Hybridfilter har virksomheden været særlig aktiv med at få folk på kanten af arbejdsmarkedet ind i job.

Brædstrup: Champagnepropperne sprang, og kagemanden kom på bordet, da virksomheden Hybridfilter A/S i Brædstrup tirsdag kunne fejre, at den fik overrakt Horsens Alliancens csr-pris.

Horsens Alliancen, som hører under Jobcenter Horsens, uddeler hvert år et csr-people-mærke (csr står for corporate social responsibility, virksomheders sociale ansvar) til en række virksomheder, som yder en særlig indsats for at få udsatte personer på kanten af arbejdsmarkedet i job, og her har Hybridfilter A/S gjort sig særligt bemærket. Således er fire ud af virksomhedens seks ansatte fastansat i flexjob.

- Hybridfilter har haft fem personer ansat i flexjob på lidt over et år, og de fire er nu fastansat i virksomheden. Det er rigtig flot og prisværdigt, og det er derfor, at de nu får vores csr-people-mærke, sagde Sanne Skovby fra Horsens Alliancen, lige inden hun skulle overrække prisen.

Annonce

De rigtige folk

Hybridfilter A/S på Industrivej 8 i Brædstrup blev stiftet i 2014 af nuværende bestyrelsesformand Jørgen Højmark Jensen. Virksomheden lever af at producere filtre, der kan bruges til at fjerne livsfarlig svovlbrinte inden for spildevandshåndtering i lukkede ledningsnet, pumpestationer, rensningsanlæg og slamhuse, og derudover har virksomheden udviklet en teknik, der kan fjerne svovlbrinte fra større anlæg såsom biogasanlæg og gaslagertanke.

Virksomheden har været igennem flere års udvikling af sine produkter, og nu er Hybridfilter for alvor klar til at gå i markedet, og derfor har flexjobberne været uvurderlige for virksomheden, forklarer bestyrelsesformanden.

- Det har været en fornøjelse for os, men vi har også fået meget ud af det. Som udviklingsvirksomhed har vi ikke indtjening til at have folk ansat på fuld tid. Men det er ikke bare sådan, at vi kan tage hvem som helst i flexjob. Det skal være det rigtige match, og der har vi været heldige med, at Horsens Alliancen har været dygtig til at finde de helt rigtige folk til os, siger Jørgen Højmark Jensen.

Annonce

En stor ressource

I Hybridfilter har man haft personer ansat i flexjob lige siden begyndelsen i 2014. Det hele begyndte med, at Jørgen Højmark Jensens søn fik konstateret autisme, og han kom derfor i flexjob som it-supporter i virksomheden.

- Det blev en stor øjenåbner for mig, for jeg kunne se, hvilken ressource de er. Jeg tænkte derfor, at der måtte være masser af mennesker, som har brug for sådan en chance i livet og har brug for at komme i job og tjene deres egen løn og være en del af et arbejdsfællesskab. Det kræver selvfølgelig, at man er indstillet på, at det koster lidt sygefravær, men for vores virksomhed har det ikke den store betydning, fordi vi har den fleksibilitet, som er nødvendig, siger Jørgen Højmark Jensen.

Annonce

Job betyder alt

En af de ansatte i Hybridfilter, som blev ansat i flexjob på virksomheden i efteråret, er 36-årige Vickie Roth Hamer fra Horsens. Hun lider af af en mild form for ADD, som også kaldes den stille ADHD, og hun har siden efteråret arbejdet med administration, pr og marketing i virksomheden 16 timer om ugen. På den måde har hun også fået sin uddannelse inden for pr og marketing i brug.

Jørgen Højmark Jensen stiftede Hybridfilter i 2014, og han har lige siden begyndelsen haft flexansatte i virksomheden. Foto: Henrik C. Sandvad

- Det betyder meget for mig, at jeg har fået arbejde herude. Jeg har altid haft lysten og viljen til at have et arbejde, men jeg har samtidig haft svært ved at fastholde mig i uddannelse og job. Fuldtidsjob har altid været mere, end jeg kunne klare, så er jeg blevet stresset og depressiv, og det er altid endt med, at jeg er blevet opsagt. Jeg har også haft mange praktikforløb, hvor jeg ikke er blevet udfordret nok. Her får jeg min uddannelse bragt i spil, og jeg bliver udfordret, men ikke mere, end jeg kan klare det, siger Vickie Roth Hamer.

Hybridfilter er i øjeblikket på udkig efter flere medarbejdere, blandt andet en ny kemiingeniør, og i virksomheden udelukker man ikke flere flexjobbere.

- Det fungerer rigtig godt hos os, så vi tager gerne en person i flexjob, hvis personen har den rigtige profil og passer ind i vores virksomhed, siger bestyrelsesformand Jørgen Højmark Jensen.




Annonce

Krisztina er mentor for IT-landsholdet: Kvindelige rollemodeller er med til at forme, hvad vi opfatter som normalt

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce