Annonce
Indland

Lighunde leder efter forsvundet kvinde fra Frederikssund

Politiet leder fortsat efter psykolog Maria From Jakobsen, som blev meldt savnet i oktober. En mand mistænkes for drab.
Annonce

Nyuddannede lighunde bruges af politiet i de fortsatte bestræbelser på at finde den forsvundne Maria From Jakobsen fra Frederikssund.

Det oplyser Nordsjællands Politi torsdag om sagen, hvor en mand er mistænkt og varetægtsfængslet for at have dræbt kvinden.

Torsdag koncentreres eftersøgningen ved Selsø, som ligger cirka 12 kilometer syd for Frederikssund. Det er her, at lighundene er på arbejde.

Tidligere på ugen har politiet ledt efter den savnede i et skovområde ved Jægerspris, og Ekstra Bladet har torsdag berettet om undersøgelsens omfang.

Betjente analyserer blandt andet store mængder data fra både Færdselsstyrelsens overvågningskameraer og fra privat overvågning, har mediet berettet.

Hundeførere fra hele landet er indkaldt for at deltage i forsøget på at finde psykologen, som angiveligt forlod sit hjem 26. oktober i nedtrykt tilstand.

Selv om der ikke er bevis for, at kvinden er blevet dræbt, da liget ikke er fundet, har en dommer i et grundlovsforhør fundet, at mistanken mod en mand er tilstrækkeligt begrundet til at medføre fængsling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Jacob Knudsen stopper i Odder

Annonce