Annonce
Læserbrev

Ligestillingsområdet i forståelsespapiret: Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst

Vi hører altid om, at bestyrelser og direktioner domineres af mænd, men hvad med den store kønsforskel blandt hjemløse i samfundets bund? Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tegner mændene sig for hele 75 pct. af danske hjemløse. Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe dem?

Læserbrev: Danskerne blev lovet en ny retning med socialdemokrater i regeringskontorerne.

Som Venstres ligestillingsordfører følger jeg især med i, hvordan denne nye retning kommer til udtryk på ligestillingsområdet.

Med over 100 dages afstand til valget ser det stadig ud til, at jeg må væbne mig med tålmodighed.

Et kig i regeringens berømte forståelsespapir tyder da heller ikke på, at socialdemokraterne har travlt med at sætte ind på ligestillingsområdet. Bare tre linjer er det blevet til. Tre linjer på de i alt 18 sider.

Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst.

Det er ikke, fordi jeg mener, at ligestillingen halter i Danmark. Slet ikke. Men jeg mener heller ikke, vi er i mål.

Vi mangler stadig et stykke, før alle danskere oplever lige muligheder og lige rettigheder. Der er vi ikke endnu.

Jeg kan få øje på mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som hver dag lever i social kontrol med store begrænsninger på, hvad de må og ikke må. Kvinder, der betegnes som mindre værd. Hvad vil regeringen gøre for dem?

Regeringen har netop lukket en arbejdsgruppe, der var i gang med at undersøge arbejdsforholdene for de prostituerede i Danmark.

Socialministeren lægger i stedet op til en ensidig indsats mod at hjælpe alle prostituerede ud af miljøet.

Men hvad vil ministeren gøre for at hjælpe dem, der ikke ønsker at komme ud af prostitution, men i stedet ønsker rettigheder svarende til de pligter, samfundet pålægger dem, f.eks. skattebetaling?

Vi hører altid om, at bestyrelser og direktioner domineres af mænd, men hvad med den store kønsforskel blandt hjemløse i samfundets bund?

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tegner mændene sig for hele 75 pct. af danske hjemløse. Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe dem?

Selv om vi lever i et af verdens mest lige samfund, viser eksemplerne, at der stadig er nok at gøre for ligestillingen i Danmark.

Lad det samtidig være en opfordring til regeringen om at få hænderne op af lommerne og komme i gang med arbejdet. Medmindre Mette Frederiksen vil huskes som den statsminister, der intet gjorde for ligestillingen.

Annonce
Fatma Øktem. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Annonce