Annonce
Læserbrev

Ligestillingsminister i replik: Min ambition er at sætte ind på en bred vifte af områder

Vi skal også se på, hvordan vi kan fremme ligeløn, for det dur ikke, at der stadig er en uforklaret lønforskel på fire-syv pct. i mændenes favør.

Læserbrev: Kvinder udsættes i højere grad end mænd for krænkelser online i relation til deres krop og seksualitet.

Fædre holder i gennemsnit 31 dages forældreorlov - mødre holder 298 dage.

Den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder er fire-syv pct.

27,2 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år. For unge mænd er det 6,7 pct.

Og den helt nye undersøgelse fra Sexus viser, at 51 pct. af homoseksuelle har oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga. deres seksuelle orientering.

Danmark er et af de mest lige samfund i verden, men når Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, skriver (i et læserbrev, red.), at ligestillingen ikke halter i Danmark, ja, så er jeg faktisk uenig.

Som eksemplerne viser, er der fortsat masser af tage fat på, og det er en opgave, som regeringen tager meget alvorligt.

Min ambition er at sætte ind på en bred vifte af områder.

Vi skal gøre det lettere for unge at vælge mere køns-utraditionelle uddannelser. Vi har f.eks. brug for flere faglærte - her mangler vi kvinder. Og vi har brug for flere til omsorgsfagene - her mangler vi mænd.

Vi skal også se på, hvordan vi kan fremme ligeløn, for det dur ikke, at der stadig er en uforklaret lønforskel på fire-syv pct. i mændenes favør.

Og vi skal reagere, når 51 pct. af homoseksuelle oplever at blive mobbet eller chikaneret, og når knapt halvdelen af LGBT-personer undgår at holde i hånd med en partner af samme køn af frygt for overfald, trusler eller chikane.

Senest har jeg som en del af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 afsat 700.000 kr. til en undersøgelse af internetfora, hvor særligt unge mænd opildner hinanden til modstand mod ligestilling og kvinders rettigheder, og hvor seksuelle krænkelser og vold mod kvinder legitimeres. Det er både et ligestillingsproblem og et demokratisk problem, når særligt kvinder udsættes for hatespeech og seksuelle krænkelser på nettet, og som resultat trækker sig fra den offentlige debat.

På samme måde står det helt klart, at regeringen vil se på muligheden for en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Der er alt for få voldtægter, der fører til domfældelse i dag.

Vold mod kvinder er stadig et problem i vores samfund, som jeg også vil have på dagsordenen. Ligesom jeg vil arbejde for, at alle indvandrere tager ligestilling til sig og får gavn af de danske frihedsrettigheder. For der er stadig en gruppe, hvor kvinder og mænd ikke er lige, og hvor særligt kvinder og pigers frihed begrænses.

I oktober afsatte jeg yderligere 600.000 kr. til kampagnen "Ret til ligestilling", som netop henvender sig til minoritets-etniske kvinder og mænd. Der har nemlig vist sig at være stor efterspørgsel på kurserne, som oplyser om ligestilling og rettigheder i forhold til bl.a. arbejdsmarkedet, økonomi, ægteskab, skilsmisse, negativ social kontrol, homoseksualitet og genopdragelsesrejser.

Og det glæder mig. Ligesom jeg glæder mig over at stå i spidsen for den her regerings arbejde med at skabe bedre ligestilling i det danske samfund.

Annonce
Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce