Annonce
Danmark

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen: Forsvindende få bliver dømt for voldtægt

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er mere end klar til at ændre straffelovens paragraf 216. Foto: Sugi Thiru.

Det er for nemt at begå voldtægt eller voldtægtsforsøg i Danmark og slippe ustraffet fra det. Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, der nu er parat til at ændre lovgivningen.

Interview: Alt for få bliver dømt for voldtægt. Det er udmeldingen fra Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), der nu vil have ændret straffelovens paragraf 216; den, der omhandler voldtægt.

- Der skal være en bedre retsbeskyttelse. Der er alt for få voldtægter, der ender med en dom. Vi kan se på statistikkerne, at mange slet ikke anmelder, og det, tror jeg, hænger sammen med, at man opgiver på forhånd, fordi der alligevel er så få, der bliver dømt. Det er simpelthen ikke godt nok i det danske samfund - at vi ikke er i stand til at yde en bedre beskyttelse af kvinder, siger Eva Kjer Hansen.

Så snakker vi samtykkelov?

- For mig betyder samtykket, at man har sikret sig, at det er frivilligt. Det er det, det handler om for mig; at det for alle parter er på frivillig basis. I dag er lovgivningen indrettet sådan, at der skal være tale om vold, trusler eller tvang. Så en af de kerneting, jeg synes halter i dag, er, at vi ikke kræver nok af manden i forhold til at forklare, hvorfor han mente, at det var frivilligt.

Annonce

Jeg har på ingen måde tænkt mig at gå på kompromis med nogens retssikkerhed. Tværtimod synes jeg det er vigtigt at tænke i retssikkerheden. Men samtidig må vi konstatere, at der er en række sager, hvor det skriger til himlen, at mændene - og jeg beklager, men det er fortrinsvis mænd, der begår voldtægter - bliver frifundet.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.

Tre omstændigheder

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) opstiller konkret tre omstændigheder, som i en ændring af loven skal tillægges større betydning, når et offer indgiver en anmeldelse af voldtægt, og når domstolene dømmer i sagen.


  1. Hvis en kvinde ikke er i stand til at gøre modstand. Det kan være, hvis hun er påvirket af alkohol eller stoffer, eller hvis hun "fryser". Vi ved, at det er en helt almindelig reaktion, når voldtægtsofre "fryser" i situationen - simpelthen af frygt for, at det kan blive endnu værre, hvis de gør modstand. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er mere end hvert tredje offer for et seksuelt overgreb så bange, at hun ikke kan gøre modstand. Selv når der er tale om overgreb uden vold eller trusler, er det mere end hver fjerde, der er for bange til at kunne gøre modstand. Om kvinden har protesteret højlydt bør derfor ikke være et element, der tillægges betydning.
  2. Hvis der er en gruppe mænd om én kvinde eller pige, og hvis det er mænd, kvinden ikke kender, eller hvis der er tilskuere.
  3. Hvis det er under omstændigheder, som virker mærkelige eller usandsynlige - for eksempel hvis det foregår i en kælderskakt eller en opgang, eller hvis det bliver optaget.

Kilde: Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.

Skærpe reglerne

Ministeren har derfor opstillet tre omstændigheder, hun mener, vil gøre processen nemmere fremover - både i en anmeldelses- og retsproces. I dag skal offeret blandt andet kunne bevise, at man har gjort nok modstand i situationen.

- Det er sådan, at rigtigt mange kvinder fryser, som man kalder det. De bliver lammet af skræk eller af angst for at det bliver værre, hvis de gør modstand. Det er til ugunst for kvinden, for man kan ikke gøre modstand, når man er "frosset".

- Mine forslag vil ikke løse alle problemer, og der vil stadig være en gråzone, hvor det er påstand mod påstand. Men der er en række situationer, hvor vi sagtens kan skærpe reglerne. Det kan for eksempel være, når der er flere om det, og hvor de ovenikøbet filmer og måske deler det på de sociale medier. Hvis det er foregået et underligt eller usandsynligt sted, eller hvis kvinden har været nærmest bevidstløs og dermed ikke i stand til at modsætte sig voldtægten. Hvis de ting bliver taget med ind som noget, der skal vurderes i forhold til, om en voldtægt har fundet sted eller ej, tror jeg at vi vil se mange flere domfældelser, siger Eva Kjer Hansen.

Paragraf 216

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der


  • 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
  • 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år. Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. Stk. 5. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

Kilde: Danskelove.dk

Ingen kompromis på retssikkerhed

Men her er der nok nogle, der vil sige "men hvad så med gerningsmændenes retssikkerhed?"

- Vi skal på ingen måde gå på kompromis med retssikkerheden. Men for mig handler det om, hvorvidt vi yder en god nok retsbeskyttelse af kvinden. Retssikkerheden er der, hvor vi skal beskytte folk mod at blive dømt for noget, de ikke har gjort. Hvorimod retsbeskyttelsen handler om, hvorvidt vi i samfundet er gode nok til at beskytte personer mod overgreb fra andre personer. Det er dér, jeg synes, vi slet ikke gør det godt nok i dag, hvor kvinder ender med at være for udsatte på grund af den måde lovgivningen er formuleret på, slår Eva Kjer Hansen fast.

På de sociale medier har der længe været blæst og debat om samtykkelov og det, der ligner. Du er ikke bange for at blive kaldt en rabiat feminist med den her udmelding?

- Nej, det er jeg ikke. Og hvis der er nogle, der har behov for det, så skal de være velkomne. Jeg synes simpelthen, det er for dårlig en beskyttelse, vi yder kvinderne i dag. Jeg er med på, at der i debatten bliver gået til ekstremerne på begge sider, og nogle råber op om retssikkerhed, og jeg har på ingen måde tænkt mig at gå på kompromis med nogens retssikkerhed. Tværtimod synes jeg det er vigtigt at tænke i retssikkerheden. Men samtidig må vi konstatere, at der er en række sager, hvor det skriger til himlen, at mændene - og jeg beklager, men det er fortrinsvis mænd, der begår voldtægter - bliver frifundet.

- Det er simpelthen ikke i orden. Det er uacceptabelt i et samfund, hvor vi gerne bryster os af at have en stærk retssikkerhed. For mig handler det om retssikkerhed og et retssamfund, hvor man beskytter alle, siger Eva Kjer Hansen.

Justitsministerens ekspertpanel


  • I oktober måned i år nedsatte Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et såkaldt ekspertpanel, der blandt andet skal se nærmere på behandlingen af voldtægtssager og indhente erfaringer fra de lande, der allerede har indført love om samtykke. Panelet består af Amnesty International. Dannerstiftelsen, en bistandsadvokat, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og to forskere. Der er også en repræsentant for Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
  • På Justitsministeriets hjemmeside udtalte han da, at: "Vi skal sætte alle gode kræfter ind for at gøre det bedre i sager om voldtægt. Derfor nedsætter jeg i dag officielt et ekspertpanel med fokus på, hvordan vi både i og på tværs af myndighederne kan blive bedre til at tage hånd om voldtægtsofre. Vi skylder ofrene at lytte til deres oplevelser med både politiet og retssystemet og lære af deres historier."
  • I 2017 fremsatte Enhedslisten et forslag til en folketingsbeslutning vedrørende samtykke i forbindelse med voldtægt. Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale og SF stemte for, mens Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod.

Kilder: Politiken.dk, Justitsministeriet.dk

Fra 5000 til 24000

Men har jeg ret i, at du ikke altid har ment sådan? Hvis vi havde snakket sammen for et år siden, ville du have sagt noget andet, ville du ikke?

- Altså ... Jeg tiltrådte som ligestillingsminister den 2. maj og er siden da dykket ned i det her område. Og jeg er ærligt talt rystet over at se statistikkerne. Hvis vi tager justitsministeriets undersøgelser, hvor der skal være tale om trusler, vold eller tvang, skønner de, at der er omkring 5000 voldtægter årligt. Når vi ser på en undersøgelse fra Institut fra Folkesundhed, hvor de spørger lidt bredere, anslår de tallet for voldtægter og voldtægtsforsøg (i 2017) til 24.000! Antallet af anmeldelser var 971 og af dem førte 119 til dom. Det er forsvindende få, og det få alarmklokkerne til at ringe hos os. Det er ikke acceptabelt, at der er de muligheder for at begå voldtægt - og slippe for straf - i Danmark, fastslår Eva Kjer Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce