Annonce
Danmark

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen: Forsvindende få bliver dømt for voldtægt

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er mere end klar til at ændre straffelovens paragraf 216. Foto: Sugi Thiru.

Det er for nemt at begå voldtægt eller voldtægtsforsøg i Danmark og slippe ustraffet fra det. Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, der nu er parat til at ændre lovgivningen.

Interview: Alt for få bliver dømt for voldtægt. Det er udmeldingen fra Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), der nu vil have ændret straffelovens paragraf 216; den, der omhandler voldtægt.

- Der skal være en bedre retsbeskyttelse. Der er alt for få voldtægter, der ender med en dom. Vi kan se på statistikkerne, at mange slet ikke anmelder, og det, tror jeg, hænger sammen med, at man opgiver på forhånd, fordi der alligevel er så få, der bliver dømt. Det er simpelthen ikke godt nok i det danske samfund - at vi ikke er i stand til at yde en bedre beskyttelse af kvinder, siger Eva Kjer Hansen.

Så snakker vi samtykkelov?

- For mig betyder samtykket, at man har sikret sig, at det er frivilligt. Det er det, det handler om for mig; at det for alle parter er på frivillig basis. I dag er lovgivningen indrettet sådan, at der skal være tale om vold, trusler eller tvang. Så en af de kerneting, jeg synes halter i dag, er, at vi ikke kræver nok af manden i forhold til at forklare, hvorfor han mente, at det var frivilligt.

Annonce

Jeg har på ingen måde tænkt mig at gå på kompromis med nogens retssikkerhed. Tværtimod synes jeg det er vigtigt at tænke i retssikkerheden. Men samtidig må vi konstatere, at der er en række sager, hvor det skriger til himlen, at mændene - og jeg beklager, men det er fortrinsvis mænd, der begår voldtægter - bliver frifundet.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.

Tre omstændigheder

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) opstiller konkret tre omstændigheder, som i en ændring af loven skal tillægges større betydning, når et offer indgiver en anmeldelse af voldtægt, og når domstolene dømmer i sagen.


  1. Hvis en kvinde ikke er i stand til at gøre modstand. Det kan være, hvis hun er påvirket af alkohol eller stoffer, eller hvis hun "fryser". Vi ved, at det er en helt almindelig reaktion, når voldtægtsofre "fryser" i situationen - simpelthen af frygt for, at det kan blive endnu værre, hvis de gør modstand. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er mere end hvert tredje offer for et seksuelt overgreb så bange, at hun ikke kan gøre modstand. Selv når der er tale om overgreb uden vold eller trusler, er det mere end hver fjerde, der er for bange til at kunne gøre modstand. Om kvinden har protesteret højlydt bør derfor ikke være et element, der tillægges betydning.
  2. Hvis der er en gruppe mænd om én kvinde eller pige, og hvis det er mænd, kvinden ikke kender, eller hvis der er tilskuere.
  3. Hvis det er under omstændigheder, som virker mærkelige eller usandsynlige - for eksempel hvis det foregår i en kælderskakt eller en opgang, eller hvis det bliver optaget.

Kilde: Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.

Skærpe reglerne

Ministeren har derfor opstillet tre omstændigheder, hun mener, vil gøre processen nemmere fremover - både i en anmeldelses- og retsproces. I dag skal offeret blandt andet kunne bevise, at man har gjort nok modstand i situationen.

- Det er sådan, at rigtigt mange kvinder fryser, som man kalder det. De bliver lammet af skræk eller af angst for at det bliver værre, hvis de gør modstand. Det er til ugunst for kvinden, for man kan ikke gøre modstand, når man er "frosset".

- Mine forslag vil ikke løse alle problemer, og der vil stadig være en gråzone, hvor det er påstand mod påstand. Men der er en række situationer, hvor vi sagtens kan skærpe reglerne. Det kan for eksempel være, når der er flere om det, og hvor de ovenikøbet filmer og måske deler det på de sociale medier. Hvis det er foregået et underligt eller usandsynligt sted, eller hvis kvinden har været nærmest bevidstløs og dermed ikke i stand til at modsætte sig voldtægten. Hvis de ting bliver taget med ind som noget, der skal vurderes i forhold til, om en voldtægt har fundet sted eller ej, tror jeg at vi vil se mange flere domfældelser, siger Eva Kjer Hansen.

Paragraf 216

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der


  • 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
  • 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år. Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen. Stk. 5. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

Kilde: Danskelove.dk

Ingen kompromis på retssikkerhed

Men her er der nok nogle, der vil sige "men hvad så med gerningsmændenes retssikkerhed?"

- Vi skal på ingen måde gå på kompromis med retssikkerheden. Men for mig handler det om, hvorvidt vi yder en god nok retsbeskyttelse af kvinden. Retssikkerheden er der, hvor vi skal beskytte folk mod at blive dømt for noget, de ikke har gjort. Hvorimod retsbeskyttelsen handler om, hvorvidt vi i samfundet er gode nok til at beskytte personer mod overgreb fra andre personer. Det er dér, jeg synes, vi slet ikke gør det godt nok i dag, hvor kvinder ender med at være for udsatte på grund af den måde lovgivningen er formuleret på, slår Eva Kjer Hansen fast.

På de sociale medier har der længe været blæst og debat om samtykkelov og det, der ligner. Du er ikke bange for at blive kaldt en rabiat feminist med den her udmelding?

- Nej, det er jeg ikke. Og hvis der er nogle, der har behov for det, så skal de være velkomne. Jeg synes simpelthen, det er for dårlig en beskyttelse, vi yder kvinderne i dag. Jeg er med på, at der i debatten bliver gået til ekstremerne på begge sider, og nogle råber op om retssikkerhed, og jeg har på ingen måde tænkt mig at gå på kompromis med nogens retssikkerhed. Tværtimod synes jeg det er vigtigt at tænke i retssikkerheden. Men samtidig må vi konstatere, at der er en række sager, hvor det skriger til himlen, at mændene - og jeg beklager, men det er fortrinsvis mænd, der begår voldtægter - bliver frifundet.

- Det er simpelthen ikke i orden. Det er uacceptabelt i et samfund, hvor vi gerne bryster os af at have en stærk retssikkerhed. For mig handler det om retssikkerhed og et retssamfund, hvor man beskytter alle, siger Eva Kjer Hansen.

Justitsministerens ekspertpanel


  • I oktober måned i år nedsatte Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et såkaldt ekspertpanel, der blandt andet skal se nærmere på behandlingen af voldtægtssager og indhente erfaringer fra de lande, der allerede har indført love om samtykke. Panelet består af Amnesty International. Dannerstiftelsen, en bistandsadvokat, Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og to forskere. Der er også en repræsentant for Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
  • På Justitsministeriets hjemmeside udtalte han da, at: "Vi skal sætte alle gode kræfter ind for at gøre det bedre i sager om voldtægt. Derfor nedsætter jeg i dag officielt et ekspertpanel med fokus på, hvordan vi både i og på tværs af myndighederne kan blive bedre til at tage hånd om voldtægtsofre. Vi skylder ofrene at lytte til deres oplevelser med både politiet og retssystemet og lære af deres historier."
  • I 2017 fremsatte Enhedslisten et forslag til en folketingsbeslutning vedrørende samtykke i forbindelse med voldtægt. Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale og SF stemte for, mens Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod.

Kilder: Politiken.dk, Justitsministeriet.dk

Fra 5000 til 24000

Men har jeg ret i, at du ikke altid har ment sådan? Hvis vi havde snakket sammen for et år siden, ville du have sagt noget andet, ville du ikke?

- Altså ... Jeg tiltrådte som ligestillingsminister den 2. maj og er siden da dykket ned i det her område. Og jeg er ærligt talt rystet over at se statistikkerne. Hvis vi tager justitsministeriets undersøgelser, hvor der skal være tale om trusler, vold eller tvang, skønner de, at der er omkring 5000 voldtægter årligt. Når vi ser på en undersøgelse fra Institut fra Folkesundhed, hvor de spørger lidt bredere, anslår de tallet for voldtægter og voldtægtsforsøg (i 2017) til 24.000! Antallet af anmeldelser var 971 og af dem førte 119 til dom. Det er forsvindende få, og det få alarmklokkerne til at ringe hos os. Det er ikke acceptabelt, at der er de muligheder for at begå voldtægt - og slippe for straf - i Danmark, fastslår Eva Kjer Hansen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce