Annonce
Østjylland

Alarm afblæst: 'Krisesituation' i Bruuns Galleri var en blind alarm

Foto: Bo Nørgaard

AARHUS: Bruuns Galleri og Banegårdshallen blev onsdag pludseligt evakueret.

Det skete klokken 13.36, hvor kunderne blev advaret over højtaleren om, at der var opstået "en krisesituation", hvorefter de blev bedt om at forlade bygningerne.

Østjyllands Brandvæsen havde fået en melding om mulig brand i Værkmestergade ved Bruuns Galleri.

Kort efter klokken 14.00 fortæller brandvæsnet dog, at der formentlig er tale om en blind alarm eller en fejl fra nogle håndværkere i nærheden. I hvert fald har der ikke været nogle flammer at se, og derfor er brandbiler på vej hjem igen.

Tidligere har det været en brødrister, der udløste alarmerne i Bruuns Galleri, og denne gang er det i lidt samme familie, fortæller Claus Brændgaard, der er centerchef i Bruuns Galleri.

- Vi havde en emhætte i en af vores restauranter der ikke sugede, som den skulle, og derfor udviklede lidt røg. Men vi fik løst situationen, og alt i alt var der vel tale om 10-12 minutter, fra alarmen gik til vi kunne åbne igen, fortæller han.

Foto: Henrik Havbæk Madsen

"Krisesituation"

To brandbiler og en indsatsleder er netop ankommet ved Bruuns Galleri. Arkivfoto: Tobias Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce