Annonce
Horsens

Lider du af astma, så husk at få tjekket dine lunger to gange om året hos din egen læge, lyder rådet fra overlæge

Udvalget af astmamedicin er vokset gennem årene. Opgaven er både at finde den bedste medicin og sikre, at patienten får en medicin, som bliver taget på den rigtige måde, så den har effekt, fortæller overlæge Romy Djurhuus. Foto: Morten Pape
Har du astma og får du ambulant behandling på klinikken på Regionshospitalet Horsens, så er du i gode hænder, for her får du ifølge fagbladet Dagens Medicin landets bedste ambulante astmabehandling.

Horsens: Hvert år er omkring 1000 borgere i behandling for astma i ambulatoriet på Regionshospitalet Horsens. Ifølge fagbladet Dagens Medicin får de den bedste ambulante behandling i hele landet. Her får patienterne stillet diagnosen, får den medicin, der hjælper dem bedst, før de er stabile, og kan følges af deres praktiserende læge.

Ifølge stedets overlæge og speciallæge i lungemedicin Romy Djurhuus er systematikken i målingerne udslagsgivende for den flotte placering. Dels får alle patienter målt deres lungefunktion, når de kommer i ambulatoriet, dels bliver det testet, om de inhalerer medicinen korrekt.

- Det er hele teamets indsats, der giver placeringen - sygeplejersker, læger og ikke mindst lægesekretærerne, som sørger for at indrapportere alle registreringerne til databaser i regionen, siger Romy Djurhuus.

Annonce

Styr på udviklingen

Målingen af lungefunktionen har stor betydning.

- Nogle har astma som børn, og det kan forsvinde igen. Har man astma som voksen, er det en kronisk sygdom. Har man astma, skal man have målt sin lungefunktion hos egen læge to gange om året. På den måde kan man se, om der sker ændringer i lungefunktionen og justere medicinen. Ændringer kan ske så langsomt, at patienten ikke selv lægger mærke til det, forklarer overlægen.

Astma hænger tit sammen med allergi, som skaber irritation i luftvejene, forklarer overlæge Romy Djurhuus. Foto: Morten Pape

Med den rette medicin i tide kan man forbygge, at lungevævet ødelægges, og at astmaen i værste fald udvikler sig til lungesygdommen KOL.

Annonce

Lærer at inhalere medicin

Og så gælder det om at få den rette medicin, og ligeså vigtigt, at den blive inhaleret, så patienten får effekt af medicinen.

- Det kræver forskellige teknikker at tage medicinen, og det er vigtigt at inhalere medicinen rigtigt for at få effekt af medicinen. Suger man for eksempel for kraftigt ved nogle typer medicin, kan medicinen ende i mundhulen i stedet for at komme ned i lungerne og gøre gavn, forklarer Romy Djurhuus.

Nogle kan have svært ved at tage medicinen på den rigtige måde, og derfor kan det være bedre at vælge en type, der tages på en anden måde, som patienten kan håndtere, så han eller hun  får effekt af medicinen.

Det vigtigste er hele tiden, at vi har patienten med. Det er det allervigtigste i behandlingen

Romy Djurhuus, overlæge

- Det vigtigste er hele tiden, at vi har patienten med. Det er det allervigtigste i behandlingen. Derfor er det også enormt vigtigt at fortælle, hvad vi gør og hvorfor, understreger overlægen, som heldigvis kan konstatere, at de fleste patienter i ambulatoriet tager den medicin, de får recept på.

Med kronisk astma følger behovet for kronisk, medicinsk behandling.

Annonce

Ambulatoriet klarer udsving og sværere tilfælde

Omkring 1000 patienter er i ambulant behandling for astma i løbet af et år på ambulatoriet på Regionshospitalet Horsens.

Patienter henvises for eksempel, hvis den behandling, den praktiserende læge kan tilbyde, ikke giver det ønskede resultat, eller det er mere komplekse patienter. Nogle patienter henvises fra sengeafdelingen.

- Egen læge kan gøre rigtig meget i dag, men de, der ikke lige retter sig, har svær astma eller mange lungebetændelser henvises typisk til ambulatoriet. Når patienterne er stabile, afslutter vi dem, og de overgår til egen læge, siger Romy Djurhuus.

Astma

Astma er en kronisk sygdom i lungerne, som skyldes en vedvarende tilstand af betændelse/inflammation i luftvejene.

Slimhinden i luftvejene overreagerer ved at producere mere slim, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger som allergifremkaldende stoffer, kulde og infektioner. Dette fører til en forsnævring af luftvejene, og gør vejrtrækningen besværlig.

Det mærkes som åndenød, hoste og kan nogle gange høres som pibende vejrtrækning.

Den medicin, man bruger til at behandle astma, modvirker den irritationstilstand, som er tilstede i luftvejene ved astma. Ved at nedsætte irritationen kan man forhindre, at luftvejene forsnævres og danner slim.

Forekomsten af astma har været stigende gennem de seneste 20 år.

Behandling af astma med medicin er effektiv og betyder, at de fleste personer med astma kan leve et normalt liv uden væsentlige begrænsninger.

Annonce
Horsens For abonnenter

Før kiggede folk overbærende: Nu snører Kaare boksehandskerne og får stød i hjernen for at undgå ukontrollerede bevægelser

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

På torsdag banes vejen for seks spor på E45: Ved udgangen af 2026 skal 38 kilometer motorvej stå færdig

Horsens For abonnenter

Lukning af smutveje i Dagnæs er skudt til hjørne: Politiker vil høre borgernes mening efter utilfredsstillende forløb

Horsens

Annette er klar med nye tiltag: Jeg skrev og forklarede, at traktorerne var ved at være slidte - og nu har vi fået 12 nye

Hedensted For abonnenter

Få overblikket her: Er fjernvarmen på vej til din by?

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Hedensted

HPK Hvidevarer bliver til Skousen: Jens Kristian sælger sit livsværk efter 26 år

AC Horsens For abonnenter

Alt du skal vide om AC Horsens' oprykningschancer: Sådan ser regnestykkerne ud, svækkelsen af Nykøbing FC, AC-spillere i karantænefare og risikoen for gummiben

Østjylland

Klimabroen skal forbindes med nordsiden af fjorden - men politikerne vil stadig gerne diskutere, om den overhovedet skal bygges

Livsstil

Kærestepar solgte nyt Lalandia-hus i løbet af 14 dage: - Vi fandt ud af, at det nok ikke lige var lykken med to små børn

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med "ekstra cheese". Den anden lærte vi aldrig at kende

Horsens

Ny type butik i bytorvet har fået særlige vilkår: Centerdirektør ser det som en håndsrækning og et bidrag til både nytænkning og variation for centret

Erhverv For abonnenter

Masterchef-deltagelse satte skub i livslang passion: Troels Katholm dropper pædagog-job og går all-in med madprojekt

Erhverv

Flyveplads er helt forandret: Før var der brummende fly og hektisk aktivitet - nu skal der slappes af og holdes selskaber

Annonce