Annonce
Udland

EU-liberale får nyt navn og fremkalder panderynker i Venstre

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Det var ikke lige mit favoritord, siger gruppemedlem Morten Løkkegaard (V) om EU-liberales nye navn.

EU-Parlamentets liberale gruppe skifter navn fra Alde til Renew Europe (Forny Europa).

Det bekræfter gruppemedlem Morten Løkkegaard (V). Det er aftalt på et møde onsdag, men det er ikke formelt vedtaget af gruppen.

Den danske parlamentariker kalder det "et kompromis" efter en lang diskussion.

- Det var ikke lige mit favoritord, siger Løkkegaard, som mener, at der er nogle problemer med det.

Blandt andet er navnet, der skulle skiftes med tilslutningen fra den franske præsident Emmanuel Macrons politiske parti, for "kontrastfuldt og bagudskuende".

Venstre-politikeren mener dog, at Forny Europa er bedre end Alde, som var et akronym for "Alliancen af Liberale og Demokrater i Europa", der ifølge Løkkegaard var svært at afkode.

Den danske parlamentariker lagde nogle kræfter i at få tilføjet en eftersætning om at "inspirere til et frit og fair Europa", hvilket det også endte med.

- Det hegner meget godt ind, hvad vi gerne vil være. Det var afgørende for mig og for Venstre, at vi fik det med, siger Løkkegaard.

Også Radikale Venstre sidder i den liberale EU-gruppe.

Den liberale gruppe er vokset markant efter valget til Europa-Parlamentsvalget, hvor den gik frem med adskillige mandater.

Gruppen vil dog også blive den, der skrumper mest, hvis Storbritannien skulle gøre alvor af den skilsmisse, som et flertal stemte for i 2016.

Antallet af delegationer til gruppen er øget med næsten 50 procent.

- Det er ikke sådan, at forskellene er større nu, end de var før mellem syd og nord, øst og vest. Folk har indtil videre opført sig ret pænt og forsøgt at finde fælles synspunkter. Det gæler også franskmændene, siger Løkkegaard.

I løbet af den kommende uge skal gruppen vælge en formand. Der er en håndfuld kandidater, og Venstre støtter svenskeren Fredrick Federley, som er de nordiske landes bud på en kompromiskandidat.

I spillet om formandsposten i EU-Kommissionen er Margrethe Vestager fortsat gruppens klare kandidat.

- Vi bakker op om Vestager. Det har vi tilkendegivet, og det gør vi fortsat. Jeg mener stadig, at hun har en chance, siger Morten Løkkegaard.

Danskerens chance kan vise sig at være betinget af støtte fra et flertal i EU-Parlamentet - men det er ikke nødvendigvis sådan.

Aktuelt er der ifølge Løkkegaard "lidt dødvande" i forhandlingerne, hvor den konservative gruppe (EPP) og socialdemokraterne efter valget ikke længere kan mønstre et flertal.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce