Annonce
Horsens

Lever de længere i Stensballe end på Sønderbro?: SF vil have sat tal på uligheden i Horsens Kommune

Uligheden er stigende i Horsens, vurderer SF, der nu vil have fakta om de sociale forskelle i kommunen på bordet. Arkivfoto. Søren. E. Alwan

Venstrefløjspartiet vil have fornemmelser af, at uligheden stiger, udskiftet med fakta. Den gunstige økonomiske situation giver et råderum til at løfte de svageste grupper, mener SF.

Horsens: Det går godt i Horsens Kommune. Økonomien er bundsolid, i hvert fald sammenlignet med en del andre kommuner. Alligevel ser det ud til, at forskellen mellem samfundets top og bund stiger.

Sådan lyder det fra SF Horsens, der i partiets oplæg til årets budgetforhandlinger foreslår, at forvaltningen i 2019 får til opgave at lave en kortlægning/analyse af uligheden i Horsens Kommune. Den skal beskrive forskelle i indkomst, uddannelse, sundhed og levevilkår indenfor kommunegrænsen.

- Vi ved, at uligheden stiger på landsplan, og som vi skriver i budgetoplægget, har vi en fornemmelse af, at det også er tilfældet i Horsens. Det er netop en fornemmelse, og det er derfor, at vi foreslår, at der nu bliver sat tal på, så vi har et grundlag at handle ud fra, siger byrådsmedlem Paw Amdisen.

- I forbindelse med ghettoplanen har vi fokus på et enkelt område i Horsens, Sundparken, men hvor store sociale forskelle er der egentlig generelt i Horsens? Hvordan ser det for eksempel ud med levetiden på Sønderbro og i Vestbyen i forhold til Stensballe? Lad os få tallene frem, lyder opfordringen.

Den gunstige økonomiske situation, der er skabt af gode konjunkturer og en stram økonomisk politik i de senere år, giver et råderum for at investere i en øget indsats over for de svageste grupper, f.eks. de ældre arbejdsløse og psykisk syge borgere, mener Paw Amdisen.

Vi har siden valget set en større uenighed i byrådssalen, end vi er vant til, og især Venstre har rykket sig. De giver ikke køb på principperne og søger i mindre grad samarbejdet.

Paw Amdisen (SF), byrådsmedlem

Det vil SF have med i budgettet

SF Horsens har forfattet et otte sider langt budgetoplæg med ønsker til budgetforhandlingerne, der starter med et budgetseminar fredag 7. september. SF ønsker blandt andet:


  • At der laves en analyse/kortlægning af uligheden i Horsens Kommune. I forlængelse af det ønsker partiet, at der laves en samlet strategi for bekæmpelse af social ulighed og større social bæredygtighed.
  • At undersøge muligheden for at hæve kommuneskatten.
  • At give et markant løft til folkeskolen bl.a. til ansættelse af flere lærere og pædagoger.
  • At der hurtigst muligt sættes gang i byggeriet af en ny daginstitution med vuggestue- og børnehavepladser i Torsted.
  • At tanken om sociale viceværter til ældre i egen bolig udbredes i kommunen.
  • At kommunen udarbejder en "meget streng" plan for sikring af drikkevandsressourcerne.
  • At det undersøges, hvordan brugen af plast og mikroplast kan minimeres i kommunens drift og ved indkøb.
  • At det bliver set på, om der med udgangspunkt i Det Gule Pakhus på Madevej kan etableres et levende kultur- og ungemiljø med streetcenter, street food og en ny kulturuddannelse.
  • At der afsættes midler til at bekæmpe problemet med ejerløse katte.

Markant løft til folkeskolen

Ulighed handler også om uddannelse, herunder folkeskolen, som fylder en del i SF's budgetoplæg. SF mener, at folkeskolen skal have et "markant løft" i år.

- Samtidig med at skolereformen er blevet implementeret, er der fjernet et stort millionbeløb fra folkeskolen, og her er der modsat ældreområdet og dagtilbudsområdet ikke blevet kompenseret fra Christiansborg. Der er brug for ekstra hænder, pædagoger og lærere. Jeg vil ikke sætte tal på, men det er et millionbeløb, der skal tilføres folkeskolen, siger Paw Amdisen.

Lokalt presser det bl.a. skolerne, at de de seneste fire år i lighed med kommunens andre institutioner og afdelinger har været pålagt årlige en procent-besparelser, mener SF.

SF har i alle årene talt imod den årlige besparelse, men er hvert år endt med at stemme for.

- Vi bryder os generelt ikke om grønthøstermetoden, og vi er glade for, at besparelsen er halveret i den nye økonomiske politik, men vi må også anerkende, at en procent-besparelsen har haft en positiv effekt på økonomien. Den er sammen med befolkningstilvæksten og de gode konjunkturer årsagen til, at vi er sluppet for store sparerunder, som vi ser i andre kommuner, siger han.

I tvivl om hurtigt forlig

I de senere år har byrådets partier været lynhurtige til at lukke budgetforhandlingerne med et bredt forlig. Paw Amdisen tør dog ikke give et bud på, om det vil gentage sig i år.

- Vi har siden valget set en større uenighed i byrådssalen, end vi er vant til, og især Venstre har rykket sig. De giver ikke køb på principperne og søger i mindre grad samarbejdet. Førhen var jeg altid sikker på, at Venstre nok skulle være med i budgetforligene, men i år er jeg ikke helt så sikker, konstaterer Paw Amdisen, der dog også roser Venstre for udmeldingen i Folkebladet om, at der i dette års budget skal fokuseres på forbedringer på miljø- og klimaområdet.

- Det er jo en mærkesag for os og har været det, før Venstre kom på banen. Vi hilser det velkomment, for det er altid godt, når flere partier tager det samme med til forhandlingerne, siger han.

Budgetforhandlingerne starter med det traditionelle budgetseminar fredag 7. september. Tirsdagen efter, 11. september, er der 1. behandling af budgettet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Annonce