Annonce
Odder

Bil og letbanetog kollideret: Fire tilskadekomne - to alvorligt

GRENAA: Lørdag middag kolliderede letbanen med en bil i Trustrup på Djursland.

Fire personer i personbilen er kommet til skade - heraf to alvorligt. De blev kørt til Skejby Sygehus.

Der var ingen tilskadekomne i toget.

Myndigheder herunder havarikommisionen arbejder stadig på stedet.

Østjyllands Politi opfordrede til, at man holdt sig væk fra området, så ambulancer kunne køre uhindret på de små veje.

Midttrafik meddeler ligeledes, at letbanen kører i meget begrænset omfang. Der køres én gang i timen i hver retning, mellem Odder og Hornslet. Kørslen er helt indstillet mellem Hornslet og Grenaa på grund af politiets arbejde. Der arbejdes på at få indsat erstatningsbusser.

I øjeblikket vises afvigelser fra de oprindelige afgange ikke på infoskærmene, rejseplan og Midttrafik Live.

Trustrup ligger 13 kilometer sydvest for Grenaa, der er endestation på den letbanestrækning, der går fra Aarhus til Grenaa.

Foto: Per Øxenholt / Ritzau Scanpix
Lørdag middag kolliderede letbanen med en bil i Trustrup på Djursland. Foto: Local Eyes
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Elegant midtbanespiller månedens spiller i Superligaen - Esbjerg fyrer træneren, men assistenten er ikke i spil som afløseren.

Annonce