Annonce
HH Elite

Leslie roser lederen Mose Vestergaard - vokser, når kampene spidser til: - Det er ikke mange kvindelige spillere, der kan det

Maria Mose Vestergaard har været en hovedaktør for HH Elite i holdets seneste to kamp, hvor hun med stabile præstationer på venstre fløj og i bagkæden har noteret sig for 11 scoringer. Sidst, holdet mødte Skanderborg Håndbold, nettede hun fire gange på fire forsøg. Foto: Ole Nielsen.
Efter en overhaling af kamptruppen, der har sendt 12 spillere ind og omtrent lige så mange ud det seneste år, er det småt med kulturbærerne hos HH Elite. En af de få tilbageværende fra sidste sæson er Maria Mose Vestergaard, der trives i rollen som indpisker.

Horsens: Med en dugfrisk 29-26-sejr over Nykøbing F. Håndbold knap fløjtet af, mente HH Elites cheftræner, Jan Leslie ikke, at spørgsmålet var, hvem der havde leveret gode aktioner i kampen under de skadesplagede omstændigheder.

- Det, man skal spørge sig selv om, er, hvem der spillede godt i 60 minutter - og der mangler vi stadig at få flere med, sagde Leslie.

Kampen var en hæsblæsende affære, som i vid udstrækning kom til at handle om, hvilket mandskab, der knoklede mest indædt og fandt de berømte marginaler.

Annonce

- Jeg er simpelthen nødt til at rose Mose for at tage ansvar og finde nogle mål, der ikke nødvendigvis var der. Det er ikke mange kvindelige spillere, der kan det. Hun tager lederrollen på sig, sagde cheftræneren.

Vil slå ihjel for sidemanden

Målene, Jan Leslie refererer til, er scoringer, hvor spilleren befinder sig i en presset, måske akavet situation eller er ude af balance, og oddsene for scoring er lave. Cirkusskud, ville man kalde det i basketball. Dem, der går ind, selvom de ikke burde.

Dem lavede Maria Mose Vestergaard flere af onsdag - og tog generelt initiativ, når angrebsmaskinen knirkede, og holdkammeraterne tøvede.

Der alsidige fløjspiller er kendt som en humørspreder i truppen og er som regel den første med strakte arme og Leslie'sk "vinderattitude", når HH Elite sender bolden i nettet.

- Det er en naturlig del at mit spil. Jeg er ikke bange for at gå mod mål, råbe mine holdkammerater op eller sige, hvis jeg er utilfreds. Udstrålingen er noget, jeg lever på, og måske det smitter af. For mig er håndbod fedt, når man viser, at man er parat til at slå i ihjel for sidemanden, siger Maria Mose Vestergaard, der har spillet samtlige kampe for klubben denne sæson og kvitteret med 65 mål på 92 forsøg.

Det er tredje flest i truppen og endnu vigtige; svarende til den næsthøjeste konverteringsrate, kun overgået af Stine Bodholt, som har spillet færre kampe.

Annonce

Kedeligt på fløjen

I de seneste kampe mod Silkeborg-Voel KFUM, Team Esbjerg og Nykøbing F. Håndbold har Maria Mose Vestergaard vist sig som en af de første spillere i andet geled i HH Elites bagkæde - når de foretrukne tre, Thorleifsdóttir, Damgaard og Dano, ikke er fuldt kampdygtige.

Ikke som en erstatning, men som et alternativ. For som skolet fløjspiller sender Mose Vestergaard ikke bolden ind fra 11 meter, men udmærket sig i stedet for sin opportunisme og energi, uanset hvor hun bliver kastet hen på banen.

Skanderborg Håndbold-HH Elite

Lørdag klokken 15 drager HH Elite nordpå, hvor lokalopgøret mod Skanderborg Håndbold venter holdet.

Et hold, man har haft et godt tag på de seneste sæsoner - med nogenlunde komfortable sejre i de seneste tre indbyrdes kampe.

Værd at bemærke er det dog, at de alle har fundet sted i Forum Horsens, og kigger man længere tilbage, viser statistikken, at kampene siden 2018 er faldet ud til skanderborggensernes fordel, når de har spillet på hjemmebane.

- Det var en mega, mega, mega dejlig sejr i onsdag, som gav fornyet energi. Selvfølgelig kan man mærke, at det spidser til nu, men vi er bevidste om, at vi har slutspilsmuligheden i egne hænder, siger Maria Mose Vestergaard.

En type, enhver håndboldtræner vil elske at have i sin trup.

- Jeg har stort set spillet alle positioner i den her sæson - og er jo gammel bagspiller. Det er fedt, at Jan har tiltro til mig ude bagved, for det kan jo godt gå hen at blive kedeligt at stå ude på den fløj, siger Maria Mose Vestergaard med et grin.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Tiltalte i sag om millionbedrageri afviser alt: Vi anede ikke, der foregik noget ulovligt, før vi blev anholdt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Før kiggede folk overbærende: Nu snører Kaare boksehandskerne og får stød i hjernen for at undgå ukontrollerede bevægelser

Horsens For abonnenter

Lukning af smutveje i Dagnæs er skudt til hjørne: Politiker vil høre borgernes mening efter utilfredsstillende forløb

Horsens

Annette er klar med nye tiltag: Jeg skrev og forklarede, at traktorerne var ved at være slidte - og nu har vi fået 12 nye

Hedensted For abonnenter

Få overblikket her: Er fjernvarmen på vej til din by?

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Horsens

På torsdag banes vejen for seks spor på E45: Ved udgangen af 2026 skal 38 kilometer motorvej stå færdig

AC Horsens For abonnenter

Alt du skal vide om AC Horsens' oprykningschancer: Sådan ser regnestykkerne ud, svækkelsen af Nykøbing FC, AC-spillere i karantænefare og risikoen for gummiben

Hedensted

HPK Hvidevarer bliver til Skousen: Jens Kristian sælger sit livsværk efter 26 år

Livsstil

Kærestepar solgte nyt Lalandia-hus i løbet af 14 dage: - Vi fandt ud af, at det nok ikke lige var lykken med to små børn

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med 'ekstra cheese'. Den anden lærte vi aldrig at kende

Horsens

Ny type butik i bytorvet har fået særlige vilkår: Centerdirektør ser det som en håndsrækning og et bidrag til både nytænkning og variation for centret

Erhverv For abonnenter

Masterchef-deltagelse satte skub i livslang passion: Troels Katholm dropper pædagog-job og går all-in med madprojekt

Østjylland

Klimabroen skal forbindes med nordsiden af fjorden - men politikerne vil stadig gerne diskutere, om den overhovedet skal bygges

Annonce