Annonce
Horsens

Lenes arbejdsliv gik fra sort hul til glæde og energi - sygdom vendte op og ned på det hele

Indehaver af Spisekammeret på hjørnet af Thonbogade og Grønnegade, Lene Møller Josefsen, er oprindeligt uddannet sygeplejerske. I dag bruger hun sit omsorgsgen til at være der for butikkens mange kunder. Foto: Morten Pape
Forud for Lene Møller Josefsens karriere som indehaver af Spisestedet ligger en periode med svær sygdom og et sygeplejerske-hverv, hun troede var hendes kald. I dag lever hun et langt lykkeligere liv...

Horsens: Det er en glad og energisk Lene Møller Josefsen, der efter sit første år som indehaver af Spisekammeret ekspederer sine kunder i den lille købmandsbutik med cafe på hjørnet af Thonbogade og Grønnegade.

Egentlig var det ikke meningen, hun skulle være indehaver af en butik. Den i dag 51-årige kvinde er uddannet sygeplejerske, og skulle hun noget andet, var det inden for branchen.

Men sådan blev det ikke.

I 2014 fik hun konstateret brystkræft - samme sommer, som hun havde planlagt at løbe et maraton med sin mand i Berlin.

- Vi havde trænet intensivt op til løbet og booket en lejlighed til os og børnene i Berlin. Pludselig blev det så ubetydeligt. Intet virkede vigtigt - lige på nær min familie - min mand og vores to drenge på dengang 14 og 17 år, fortæller Lene Møller Josefsen.

Men hun gennemførte. Hvordan ved hun stort set ikke, og ugen efter blev hun opereret. Uvisheden om livet opstod, og det blev for svært efterfølgende at vende tilbage som sygeplejerske.

- Jeg forsøgte at gå på arbejde, da jeg igen kunne det. Men jeg var presset af at være på sygehuset og mærkede, at jeg var på vej ned i et stort, sort hul.

Annonce

- Jeg forsøgte at gå på arbejde, da jeg igen kunne det. Men jeg var presset af at være på sygehuset og mærkede, at jeg var på vej ned i et stort, sort hul.

Lene Møller Josefsen

Atter solskin

Og netop lige der - midt i karrierens værste deroute - sagde Lene Møller Josefsen stop.

Lene Møller Josefsen er i dag erklæret kræftfri. Hun har med sin butik Spisekammeret fundet en ny vej frem - et valg, hun betegner som en sikker, positiv og livsgivende beslutning.

- Det kan lyde som en tarvelig floskel. Men jeg er så dybt taknemmelig for, at jeg skulle ende med den her butik og café. Det har givet mig et nyt, rart liv, og det første år som selvstændig vil jeg betegne som fantastisk. Det giver mig energi at være her - det er blevet meget mere end blot et arbejde, siger Lene Møller Josefsen.

At hun er endt i restaurationsbranchen er den rene tilfældighed, siger hun.

- I 2016 så jeg en artikel om Landmad, der tidligere lå her, hvor Spisekammeret hører til i dag. Den handlede om daværende indehaver Heidi Klixbülls vision. Det hele tiltalte mig i meget høj grad - nærhed og ærlighed, dyrevelfærd, økologiske råvarer og lokale samarbejder. Også hendes skift fra en karriere til en anden var inspirerende. Så her ville jeg bare gerne arbejde - her så jeg med ét min nye vej frem. Da det endelig lykkedes at komme i kontakt med Heidi klikkede vi rigtigt godt, og jeg blev ansat, smiler Lene Møller Josefsen, der bor i Haldrup med sin familie.

Den kæde, Landmad-butikkerne var underlagt, gik i 2018 konkurs. Navnet blev opkøbt, men den nye ejer ønskede ikke at fortsætte franchise-samarbejdet med butikkerne. Derfor måtte de, der ønskede det, fortsætte selvstændigt.

Heidi Klixbüll var indehaver af Landmad i Skanderborg og Horsens, og valgte at fortsætte kun med Skanderborg-butikken, mens Lene Møller Josefsen 1. februar sidste år overtog den lille købmandsbutik med cafe i Horsens-midtby, som hun døbte Spisekammeret.

Omsorg på ny måde

Og mens Lene Møller Josefsen fortsat hver dag med glæde sætter nøglen i butiksdøren, er alt i butikken ved det gamle fra Heidi Klixbülls tid - et helt bevidst valg, fortæller hun.

- Det, som Heidi har etableret, fungerer fantastisk. Og jeg synes bare, folk finder deres vej frem til butikken. Der er for mig så mange lag i det her. Jeg går ikke på arbejde - jeg lever i det, og den fornemmelse er vidunderlig.

- Fra at yde omsorg for syge mennesker - kan jeg i dag yde omsorg for glade kunder. De giver så meget tilbage, og den positivitet bader vi os i, siger Lene Møller Josefsen.

Meget af det, der er på menuen i Spisekammeret, kan købes med hjem i købmandsbutikken, og så sørger Lene Møller Josefsen og team ellers for løbende at byde kunderne på ny mad og opskrifter.

Til at løfte arbejdsopgaverne har Lene Møller Josefsen fire ansatte - to faste medarbejdere samt yderligere i weekenderne to unge hjælpere.

- Nu kan jeg efter en lang arbejdsdag komme hjem og fløjtende gå i gang med at lave mad. Min mand kan være lidt målløs over min energi.

- Men der må jeg sige, at den her ændring i mit liv - brancheskiftet - lader mig op på bedste vis. Jeg føler frihed. Min eneste anke i alt det her er, at jeg gerne ville have fundet den her vej frem uden at skulle have været igennem et sygdomsforløb først. Men sådan blev det bare ikke.

Yndlingsmad

Lene Møller Josefsens yndlingsmad favner bredt, men hun har én fællesnævner:

- Det skal være mad lavet af friske, lækre og gode råvarer - gerne økologiske. Og så skal det være nænsomt og ærligt tilberedt. Det giver for mig mad lavet med hjertet, og det er det bedste, jeg ved, når det kommer til mad, siger hun.

Bedste madoplevelse

Lene Møller Josefsen kan ikke pege på et konkret sted for den bedste madoplevelse, men beskriver det på denne måde:

- Når jeg tænker efter, er det vigtigste for mig at spise maden sammen med dem, jeg holder allermest af, og i hyggelige omgivelser.

Opskrift på grøn pesto

Spisekammeret har sin egen, grønne pesto. Opskriften på den lyder:

  • Persille og grønkål og brug cirka lige meget af hver del.
  • Tilføj citronolie, salt, peber og hvidløg.
  • Vesterhavs-ost fra Ulvedal doseres efter kokkens humør og efter princippet en skvis her og lidt ekstra der.
  • Derefter er der kun at sige: Smag dig frem.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce