Annonce
Brædstrup

Lene stopper i malerfirmaet efter 33 år: Hun har bundet det hele sammen

Lene Kristensen har altid nydt at gå på arbejde hos malerfirmaet Reenberg & Søn. Nu venter dog mere tid til manden, hjemmestrik og barnebarnet, når hun går på efterløn. Foto: Henrik Sandvad
Lene Kristensen har i 33 år været kontorassistent og blæksprutte hos Reenberg & Søn i Brædstrup. Fredag 30. oktober er det imidlertid slut, for herefter venter efterlønnen, hjemmestrik og barnebarnet.
Annonce

Brædstrup: De er uvurderlige på enhver arbejdsplads. Nøglemedarbejderen, der trofast løser sine opgaver år efter år, men også forstår at løse nye problemer og få tingene gjort. Hvis man samtidig har en medarbejder, der er god til at lytte og give gode råd, og som også kærer sig om sine kolleger, så har man Lene Kristensen hos Reenberg & Søn i Brædstrup.

63-årige Lene Kristensen har i de sidste 33 år fungeret som kontorassistent, brandslukker og blæksprutte hos malerfirmaet Reenberg & Søn og Dansk Kirkekalk på Buen 1 i Brædstrup.

Fra fredag 30. oktober er det imidlertid slut, for her vælger Lene Kristensen at gå på efterløn.

- Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel. Det har været ligesom et gammelt ægteskab, hvor tingene tit har været usagt. Jeg har ofte bare skulle kigge på min chef, så ved jeg, om det er et ja eller nej til en given ting. Men selv gode epoker får en ende, siger Lene Kristensen.

Annonce

Kontorets blæksprutte

Hun har i sine mange år i malerfirmaet været igennem både gode og dårlige tider, og der har ikke været den del af forretningen, som Lene Kristensen ikke har været en del af.

Hun har således varetaget alt fra almindelige kontoropgaver som løn, bogholderi og fakturaer til ejendomsudlejning af virksomhedens 20 lejemål i forskellige del af landet som Brædstrup, Billund og Hvide Sande. Derudover har hun heller ikke været bleg for at tage støvsugeren og gøre rent og pudse vinduer.

- Jeg har været overalt, og jeg har aldrig tøvet med at tage opgaverne på mig. Det skyldes nok min pertentlighed, for jeg trives bedst, når jeg ved, at tingene er i orden, siger Lene Kristensen med et grin.

Lene Kristensen har været en integreret del af malerfirmaet i 33 år. Her ses hun med ejerne Mogens Reenberg (t.h), Henny Reenberg og firmaets nye kontorassistent og afløser Annette Brødsgaard (t.v.). Foto: Henrik Sandvad
Annonce

Nye udfordringer hele tiden

Lene blev uddannet kontorassistent hos Jørgen Meldgaard, da han for år tilbage drev oliedepot på Søndergade. Siden kom Lene Kristensen i kontoret i Brædstrup Lavpris (nu ABC Lavpris, red.), men efter et par år kom hun i stedet til receptionen på Pejsegården. Her fik hun deltidsjob i kontoret hos Reenberg & Søn, inden hun efter et par år blev fuldtidsansat.

Selvom 33 år er lang tid på den samme arbejdsplads, har Lene altid følt, at der har været nok at spændende udfordringer, og på den måde har hun ikke følt lyst til at søge nye græsgange.

- Firmaet har jo udviklet sig meget i den tid, jeg har været her. I begyndelse fyldte malearbejdet og kalk til kirkerne ikke så meget, som det gør i dag. Derudover har firmaet også tidligere drevet Flügger i Brædstrup og i Tørring, og senere kom ejendomsudlejningen ind. Så der har været nye udfordringer hele tiden, som har gjort arbejdet spændende.

Annonce

Skal dyrke barnebarn og hobbyer

Lene Kristensen er endnu ikke helt afklaret med, hvad efterlønstiden skal gå med. Hun glæder sig dog til, at hun får mere tid til at dyrke sine hobbyer.

- Jeg tror lige, jeg skal lande i at være hjemme, før jeg finder ud af, hvad jeg skal bruge min energi på. Jeg har dog strikket i rigtig mange år, og det glæder jeg mig til at dyrke lidt mere. Derudover går jeg også ture med en veninde, så jeg vil også rigtig gerne ud og gå lidt mere i naturen. Ellers har jeg også mit lille barnebarn, som jeg gerne vil bruge mere tid på, siger Lene Kristensen.


Jeg har været overalt, og jeg har aldrig tøvet med at tage opgaverne på mig. Det skyldes nok min pertentlighed, for jeg trives bedst, når jeg ved, at tingene er i orden.

Lene Kristensen


Annonce

Et svært farvel

Malerfirmaet Reenberg & Søn og Dansk Kirkekalk holder holder reception for Lene fredag 30. oktober fra klokken 13 til 17 for tidligere og nuværende kolleger, forretningsforbindelser samt naboer og venner i værkstedet på Buen 1. Det bliver imidlertid med en vis vemod, at firmaet skal siger farvel til en vigtig og afholdt medarbejder, lyder det fra medejer Henny Reenberg.

- Lene har jo fulgt os i tykt og tyndt, og det er klart, at man over så mange år deler mange glæder og sorger. Vi er derfor kommet meget tætte på hinanden. Lene har altid betydet meget for os. Hun har holdt styr på kontoret og klaret alle problemerne. Hun har samtidig et stort omsorgsgen, og så har hun altid været den første til at pylre om os, hvis vi har været lidt småsløje eller syge en dag. Så det er meget underligt, at Lene nu skal stoppe, siger Henny Reenberg.

I malerfirmaet har man imidlertid fundet en afløser til Lenes plads. 1. oktober blev 45-årige Annette Brødsgaard fra Brædstrup ansat som ny kontorassistent.

- Hun får en måned sammen med Lene, så hun kan lære kontoret og arbejdsgangene at kende, og det er vi sikker på, at det nok skal gå, lyder det fra Henny Reenberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Lastbiler i brand

Annonce