Annonce
VB

Lejesvend er tilbage i VB - klogere, men spillede for lidt

Thais Damgaard spillede med i et par af sommerens testkampe for VB, inden han drog til Finland. Nu er han tilbage i Vejle. Arkivfoto: Morten Pape
Den unge offensivspiller Thais Damgaard er tilbage i Vejle Boldklub efter en halvsæson som lejespiller i den bedste finske række.

Vejle: Thais Damgaard er tilbage i Vejle efter en halv-sæson i finsk fodbold.

Den finske sæson sluttede tilbage i oktober, og nu er Thais Damgaard retur i Vejle og træner sammen med VB’s førsteholdstrup.

Den 19-årige offensivspiller kalder opholdet i Finland for lærerigt, men samtidig bød det på for lidt fodbold. Thais Damgaard spillede blot to kampe - den ene fra start - i løbet af de cirka tre en halv måned, han tilbragte i landet.

- Jeg kom midt i den finske sæson, og jeg kom til en klub, som befandt sig i en god periode. Derfor var det svært at komme ind på holdet, siger Thais Damgaard.

Klubben er HIFK Fotboll, som hører hjemme i den finske hovedstad Helsinki. Den er ejet af Lucas Chang, tidligere bestyrelsesmedlem i Vejle Boldklub og samarbejdspartner med klubbens hovedaktionær Andrei Zolotko. HIFK Fotboll var oprykker til den bedste finske række, Veikkausliiga, og sluttede som nummer syv blandt rækkens 12 hold. Thais Damgaard har svært ved at sammenligne niveauet i Finland med det danske, men han vurderer, at et hold som VB’s kan spille med blandt de bedste hold i Finland.

Mentalt styrkede opholdet mig. Det var første gang, jeg prøvede at spille i en udenlandsk klub og skulle klare mig selv.

Thais Damgaard

Kommer mentalt styrket hjem

Mens det ikke blev til ret mange fodboldkampe, kommer Thais Damgaard alligevel klogere hjem.

- Mentalt styrkede opholdet mig. Det var første gang, jeg prøvede at spille i en udenlandsk klub og skulle klare mig selv, siger han.

Der var dog lidt hjælp at hente, da HIFK Fotboll havde yderligere en dansk spiller i truppen i form af Jabar Sharza med fortid i Fremad Amager.

Også fodboldmæssigt tog Thais Damgaard noget med hjem, selvom han ikke spillede meget.

- Jeg er i fald ikke blevet ringere. Tidligere spillede jeg altid kant i enten højre eller venstre side, men i Finland spillede jeg mere centralt og lidt længere tilbage på banen, siger Thais Damgaard og fortsætter:

- Det har givet noget til mit spil, som jeg ikke havde, da jeg tog til Finland.

Annonce

Skal have en snak med VB

På grund af lejeopholdet i Finland er Thais Damgaard ikke spilleberettiget for VB, når klubben runder 2019 af med udekampene mod henholdsvis FC Roskilde og Viborg.

Om det ligger flere kampe i VB-trøjen og venter på Thais Damgaard, er endnu usikkert. Han har fortsat to et halvt år tilbage af sin kontrakt med VB, og indtil videre ligger fodbold-fremtiden i Nørreskoven.

- I de næste uger træner jeg med, og så må jeg se, siger Thais Damgaard og fortsætter:

- Jeg regner med, at jeg på et eller andet tidspunkt skal have en snak med klubben om fremtiden, og så finder vi ud af, om jeg til foråret spiller her i Vejle eller et andet sted.

Annonce
Horsens For abonnenter

Borgmester vil tage trykket af ansatte: Nu skal politikerne godkende dispensationer i byggesager

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Odder

Kroens kælder kan rumme alt: Under krigen blev her skjult nedskudte krigsflyvere, nu ligger fine vine og venter på at blive smagt

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Annonce