Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er.

Som PLUS abonnent får du adgang til flere hundrede PLUS-historier. Nyheder, baggrunde, analyser, interviews, portrætter og kommentarer. Den bedste lokale dækning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Menighedsrådsmedlem: Folkekirken befinder sig i frit fald mod den totale tomhed

Læserbrev: Først en varedeklaration: Betragtningerne i dette læserbrev vil kun interessere en meget lille minoritet af læserne. De fleste kan derfor med sindsro blade videre til avisens øvrige sider. Men nu til sagen: Der eksisterer et fænomen, som hedder menighedsråd. Det er formelt set et folkevalgt organ, men reelt interesserer menighedsrådsvalgene hvert fjerde år ikke folket en kaffekande. Ingen går hen og stemmer. I f.eks. Vor Frelsers Sogn, hvor der bor 10.000 sjæle, var valgdeltagelsen ved det seneste menighedsrådsvalg på 22 personer med en gennemsnitsalder på 101 år. De nævnte tal er cirkatal, men de er ikke helt ved siden af realiteterne. I øvrigt var der slet ikke noget at vælge imellem, da alle stillede op på samme liste, tilsvarende måden hvorved man arrangerer "demokratiske valg" i Nordkorea. Jeg havde selv den ære at blive en af valgets store stemmeslugere med syv personlige stemmer. Menighedsrådene lever derfor en lun og skjult rede-tilværelse, som får mig til at tænke på Harald Bergstedts smukke linjer "Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere". Tillige indeholder menighedsrådsmøderne kun en endeløs snak om mursten og penge. Sidstnævnte er Folkekirken som bekendt storforbruger af. Dette totale fravær af ånd er mit anliggende her. Åndsfraværet manifesterer sig ikke kun ved menighedsrådsmøder, det fylder hele Folkekirken, som befinder sig i frit fald mod den totale tomhed. Et grelt eksempel er Getsemane Kirken i Houmannsgade, hvor der dyrkes Yin yoga hver mandag aften. Ideen er blevet til en enorm succes, som hver gang fylder kirken med identitetsforvirrede individer. Her befinder de sig i liggende på kirkegulvet, mens de hengiver sig til den taoistiske åndretning, som Yin yoga er. Der er bare den hage ved mandagsaftenerne, at de altså intet har med kristendom at gøre. Det kulturelt fjerne fænomen, som hedder Yin og Yang, er ikke så uskyldigt som Gøg og Gokke. Taoismen opererer såmænd med alkymi, forfædrekult og magi. Det ved de henslængte på gulvbrædderne sikkert intet om, for de kender næppe fænomenets åndelige rødder. Men man kunne måske forvente, at præster og menighedsrådsmedlemmer vidste det - eller i hvert fald gerne ville vide det - og derefter ikke kunne drømme om at bringe det ind i kirken. Jeg rejste sagen ved det seneste menighedsrådsmøde, og det var som at slå i en dyne af uvidenhed og ligegyldighed. Hvor er det befriende, at jeg ikke mere er formand for menighedsrådet og derfor ikke skal holde kæft og være solidarisk med ethvert fravær af indsigt. Som menigt medlem kan jeg igen informere de få interesserede om realiteterne i jernindustrien. Som tillægsgevinst forårsager min offentlige meddelsomhed også en ganske forfriskende forargelse ved møderne.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce