Annonce
Danmark

Leasingsvindlerne fra Kontant: Politiet har modtaget 46 anmeldelser - flere er måske på vej

Parret Majken og Kim Thyge Bjerg står bag tre leasingfirmaer, som i flere måneder har været under efterforskning ved politiets afdeling for økonomisk kriminalitet i Vejle. Arkivfoto
Politikommissær Torben Rungstrøm Simonsen fra efterforskningscentret i Vejle oplyser, at man har haft Give-parret Majken og Kim Thyge Bjerg i søgelyset siden starten af året.

Give: Der er indløbet 46 anmeldelser af firmaerne Find2Lease, Au2Link og Supreme Leasing til Efterforskningscenter Midt i Vejle, som huser afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Sydøstjyllands Politi.

Bag firmaerne står ægteparret Kim Thyge Bjerg og Majken Thyge Bjerg, som tidligere var bosat i Give, men som i efteråret 2018 forlod byen med en stribe af ubetalte regninger bag sig.

Parret var omdrejningspunktet for DR1's program "Kontant" tidligere på ugen, hvor flere privatpersoner stod frem og fortalte, at de har leaset biler af parret, men at bilerne aldrig er dukket op, selvom førstegangsydelserne var betalt.

"Kontant" har også været i kontakt med flere store leasingselskaber, som ikke vil nævnes med navn, men som oplyser, at de mener at være blevet snydt af parret for op imod fire millioner kroner tilsammen.

Annonce
Jeg er ikke så bekymret for, om vi kan lokalisere ham. Det er min forventning, at der vil være et samarbejde fra mistænktes side, for alternativet er ikke at foretrække.

Torben Rungstrøm Simonsen, politikommissær

Ingen anmeldelser fra private

Politikommissær Torben Rungstrøm Simonsen leder afdelingen for økonomisk kriminalitet i Vejle. Han fortæller, at politiet indtil videre kun har modtaget anmeldelser af parret bag de tre leasingfirmaer fra to parter.

Der er tale om to leasingselskaber, som ikke ligger i denne del af landet.

De har tilsammen indgivet de 46 pågældende anmeldelser.

Ingen privatpersoner har anmeldt parret til politiet, selvom flere altså til "Kontant" kan berette om, hvordan de er blevet snydt af Kim og Majken Thyge Bjerg.

- Hvis man mener, at man har været udsat for en strafbar handling, så skal man henvende sig til politiet, lyder opfordringen fra Torben Rungstrøm Simonsen.

Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis betyder, at politiet kan rejse de enkelte sager ved strafferetten.

- I nogle tilfælde kan det også ende med, at der er tale om civile søgsmål, vurderer politikommissæren.

Ikke bekymret for, om de kan findes

Han fortæller videre, at politiet har efterforsket anmeldelser, hvor Give-parret er involveret, siden begyndelsen af året.

Han kan ikke udtale sig om de beløbsstørrelser, som man vurderer, at parret har svindlet for. Og han vil heller ikke komme ind på, hvilke efterforskningsmæssige tiltag, der er taget.

Dog kan han oplyse, at politiet ikke har været i kontakt med parret på noget tidspunkt i forbindelse med den igangværende efterforskning. Men den del er Torben Rungstrøm Simonsen ikke bekymret for.

- Når vi er klar til det, så tager vi kontakt til de mistænkte i sagen. Jeg er ikke så bekymret for, om vi kan lokalisere ham, siger politikommissæren og fortsætter:

- Det er min forventning, at der vil være et samarbejde fra mistænktes side, for alternativet er ikke at foretrække.

Han ønsker ikke at oplyse, om det kun er Kim Thyge Bjerg eller også hans hustru, der står til at blive sigtet i sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce