x
Annonce
Horsens

Learnmark om elektrikerfaget: Ikke mange omskoler sig i en sen alder

Uddannelsesleder på Learnmark Tech Horsens på Vejlevej, Helene Perdersen fortæller, at man på stedets grundforløb ser ældre elever, men at de langt fra er i flertal. Arkivfoto
Uddannelsesleder fortæller, at man på Learnmark Tech på Vejlevej har ældre elever på skolebænken, men at antallet naturligt nok ikke er i overtal.

Horsens: Omskoling og ældre elever på skolebænken. Det er ikke et ukendt fænomen på Learnmark Tech Horsens' elektriker-grundforløb, fortæller stedets uddannelsesleder, Helene Pedersen.

Ej heller er der mange, der vælger at omskole sig i en sen alder, lyder det.

- Vi har bestemt nogle ældre elever, men jeg må også sige, at der langt fra er mange i det segment, der hos os vælger at sætte sig på skolebænken, fortæller hun.

Annonce

Vi har bestemt nogle ældre elever, men jeg må også sige, at der langt fra er mange i det segment, der hos os vælger at sætte sig på skolebænken

Helene Pedersen

Have mod på

Et hold på grundforløbet tæller typisk 21 elever, og Helene Pedersen fortæller, at Learnmark Tech typisk har en til to ældre elever holdsat. Hovedvægten ligger ikke overraskende på de unge elever mellem 17 og 20 år.

På det nuværende Learnmark Tech-hold er der indskrevet en 30-årig elev og en person på 42.

- Når vi taler om ældre elever, er det ofte folk i alderen 25-40 år. Det er dog ikke så ofte, vi har elever på 44 år på vores grundforløb, som tilfældet var med Jesper Loft Gislason.

- Men denne Jesper har haft mod på at lade sig omskole. Og netop at have mod på at tilegne sig ny viden og kunnen, at blive elektriker som næsten midaldrende, er der ikke så mange i den aldersgruppe, der har lyst til. Det viser vores tal her på elektriker-grundforløbet i hvert fald, tilføjer Helene Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce