Annonce
Horsens

Lars mener, at hans 150.000 burhøns har det fantastisk: Intet taler for at nedlægge produktionen

Lars Bojsen mener, at regeringens planer om at udfase buræg er et forsøg på at høste billige stemmer. Hønsene på billedet stammer fra en anden gård. Arkivfoto: Robert Wengler
Regeringen vil udfase buræg, men Lars Bojsen fra Horsens-området giver ikke meget for de argumenter, der påpeger, at burhøns har værre betingelser end andre høns.
Annonce

Horsens: Det er noget pjat at udfase produktionen af buræg. Det mener landmand Lars Bojsen fra Horsens-området, der har en besætning på 150.000 burhøns.

- De har det fantastisk. De har det ikke så godt som baghavehøns, men de har de optimale forhold under den måde, vi producerer på i dag i burene, siger Lars Bojsen i et interview på Radio4 fredag morgen.

Fødevareminister Rasmus Prehn mener ellers, at det skal være helt slut med buræg. Derfor har han påbegyndt en dialog med ægproducenterne med det formål at udfase produktionen.

Annonce

På jagt efter billige stemmer

Lars Bojsen giver dog ikke meget for de argumenter, som ministeren og andre modstandere af burhøns kommer med.

- Det har intet med dyrevelfærd at gøre, for så ville man netop fremme en produktion som den her. På alle parametre er den her produktionsform den mest skånsomme og mest miljørigtige. Hønsene har den laveste dødelighed, de har den højeste ydelse. De har den flotteste fjerdragt. Ingen sår på fødderne, og man kan blive ved. Der er ikke noget, der taler for, at man skal nedlægge sådan en produktion her. Ikke andet end at man vil have nogle billige stemmer, lyder det fra landmanden.

Burhøns er høns, der bor i bure af en størrelse, så ti høns cirka kan bevæge sig på én kvadratmeter. Hønsene har ofte ikke adgang til dagslys, og det betyder, at deres dagsrytme som regel styres af elektrisk lys, der fortæller, hvornår det er nat, og hvornår det er dag.

Annonce

Dødeligheden er vigtig

Man skal dog ikke være bekymret for de trange forhold og det manglende naturlige lys ifølge Lars Bojsen.

- Jeg tror ikke, at en høne har en selvforståelse af, at puha, nu får jeg ikke set dagslys i dag. Det er ikke sådan, et dyr fungerer, siger han og fremhæver, at de små flokke på ti høns er perfekte for at undgå hakkeorden.

- Hvis du har ondt i hovedet eller ondt i foden, fordi du er blevet hakket, så tror jeg ikke på, at du nødvendigvis synes, det er fantastisk, at du har en kvadratkilometer eller 100 kvadratmeter at gå på. Det første må jo trods alt være, at dyret har det godt. Og et udtryk for, at dyret har det godt må være, at det ikke dør. Og når dødeligheden er så lav, som den er, så er et af parametrene, at de har det godt, mener Lars Bojsen.

Cirka ti procent af de æg, der blev solgt i Danmark sidste år, kom fra burhøns. I 2010 var det 61 procent, og i dag bruges danske buræg stort set kun i forbindelse med industri og medicinalproduktion.

Du kan selv høre hele indslaget med Lars Bojsen, der mener, at der er en anden vigtig ting, der også for ofte bliver glemt i burhønsdebatten - nemlig klimaaftrykket. Hør, hvorfor det er vigtigt, her:

Efter snakken med Lars Bojsen var professor i bioetik ved Københavns Universitet og tidligere formand for dyreetisk råd, Peter Sandøe, med på en telefon. Han bakkede langt hen ad vejen op om landmandens synspunkter. Hør hvorfor nedenfor:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce