Annonce
Horsens

Lange køer og bilister, der kører over for rødt: Læsere undrer sig over dårligt flow i nyt lyskryds

Det er især i myldretiden, at det er svært at komme ud fra Holmboes Alle og til venstre ad Niels Gyldings Gade. Som det kan anes på billedet, der er taget klokken 16.07, er der for længst blevet rødt for bilisterne, der stadig holder midt ude i krydset. Foto: Thomas Trondal
Det nyanlagte kryds ved Holmboes Alle og Niels Gyldings Gade byder ifølge flere læsere på alenlang ventetid for rødt lys og flere farlige situationer.

Horsens: 57, 58, 59 sekunder.. Uret kan tikke rigtig langsomt, når man holder for rødt i det nye kryds mellem Holmboes Allé og Niels Gyldings Gade. Så langsomt, at flere læsere har henvendt sig til redaktionen med undren over, hvorvidt der er en løsning på vej.

Særligt slemt skulle det være, når man kommer i bil og skal svinge til venstre fra Homboes Alle ad den nyanlagte Niels Gyldings Gade, der åbnede i marts. Og læserne er da heller ikke helt galt på den.

Over tre dage har avisen lavet stikprøvekontroller i krydset klokken 8, 13 og 16. Her har den gennemsnitlige ventetid for rødt har ligget på lige over et minut - efterfulgt af 19 sekunders grønt lys til at komme fra Holmboes Alle ud på Niels Gyldings Gade eller Ove Jensens Alle.

Ifølge læser Poul Erik Rasmussen, der bor i området, er det slet ikke nok til, at trafikken kan glide i myldretiden.

- Jeg er helt holdt op med at køre den vej, for man holder altid i kø. Det er et problem, når der også kommer tæt trafik nede fra havnen, og der kun kan holde én bil ude i krydset ad gangen. Vi ender allesammen med at køre over for rødt, fordi reguleringen når at skifte, siger han og fremhæver, at der ikke er nogen pil for bilister i venstresvingsbanen.

I forbindelse med genåbningen af Niels Gyldings Gade lød det fra kommunen, at man med tiden ville finjustere trafikflowet i krydset.

Annonce

Spørg folkebladet - Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi har blandt andet allerede kigget på befolkningsfremskrivningen i Horsens, på den trafikale udvikling på Vestergade, og hvad det massive nybyggeri vil betyde for kommunens udgift til boligstøtte.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Bilister fra Holmboes Alle har vigepligten

Der har tidligere lydt kritiske røster fra borgere, der er utilfredse med trafiktætheden på Niels Gyldings Gade og har bekymret sig for, om udrykningskøretøjer kan komme frem.

De gange, avisen har kontrolleret krydset, har der særligt i den tætte eftermiddagstrafik vist sig at være noget om snakken - med gentagne situationer, hvor bilister fra Holmboes Alle, der er trukket med ud i krydset, må køre over for rødt lys. Det ender de med at gøre, fordi lysreguleringen når at skifte, inden den sydvestkørende trafik fra Niels Gyldings Gade passerer, så bilisterne fra Holmboes Alle kan svinge til venstre. Det er nemlig dem, der har vigepligten.

Generelt kan det iagttages, at der opstår problemer, så snart der er tre biler eller flere, der kommer fra Holmboes Alle på samme tid.

I planlægningen af vejomlægninger er det altid politiet, der godkender trafiksikkerheden og rådgiver kommunens afdeling for affald og trafik om, hvad der er forsvarligt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Allan Lyng Hansen, der er chef for affald og trafik i Horsens Kommune.

Uddannelsesinstitutioner genkender tæt trafik

Holmboes Alle huser - foruden en række erhvervsdrivende - både politistationen, Horsens HF & VUC og Erhvervsakademi Dania. Hos de to uddannelsesinstitutioner nikker man genkendende til trafiktætheden i myldretiden.

- Vores oplevelse er, at det er svært at komme ud fra Holmboes Alle i spidsbelastningsperioderne. Særligt om eftermiddagen. Venstre svingbane stopper ofte til, og dét, vores medarbejdere efterlyser, er en venstresvingspil, som kunne lette trykket. Det burde rimeligt let kunne løses, siger vicerektor på Horsens HF & VUC Charlotte Ege.

Til gengæld mener campuschefen på erhvervsakademiet, Annette Westergaard, ikke, at de trafikale udfordringer er større end som så.

- Der er lange ventetider i krydset og situationer, hvor der holder for mange biler ude i krydset. Men jeg tænker ikke, at det er så forskelligt fra andre lyskryds, og det er ikke noget, vi oplever som et problem. Der er heller ikke særlig mange af vores studerende, der er i bil, siger hun.

Det var tidligere en rundkørsel, der forbandt Holmboes Alle og Niels Gyldings Gade. Omlægningen af Niels Gyldings Gade stod på fra april 2018 til marts 2019.

I serien "Spørg Folkebladet - Vores by vokser" inviterer vi læserne til at komme med inputs til, hvad avisen skal dække:

Fraværet af en venstresvingpil betyder, at bilisterne fra Holmboes Alle har vigepligten, hver gang der bliver grønt. Er trafikken tæt ad Niels Gyldings Gade, kan det betyde, at for mange bilister kommer til at trække med ud i krydset. Billede taget klokken 16.08. Foto: Thomas Trondal

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Igen en situation, hvor tre biler, der kommer fra Holmboes Alle og skal svinge til venstre, stadig befinder sig ude i krydset, selvom der er rødt, og bilisterne fra Niels Gyldings Gade har grønt. Billede taget klokken 16.10. Foto: Thomas Trondal
Det er især trykket fra Niels Gyldings Gade i sydgående retning, der gør, at bilister fra Holmboes Alle har svært ved at komme ud. Billede taget klokken 16.14. Foto: Thomas Trondal
Flere læsere har tidligere undret sig over, hvordan ambulancer og udrykningskøretøjer skal komme frem, når trafikken stopper til på Niels Gyldings Gade. Torsdag gik det nogenlunde - omend en smule langsomt - da en paramediciner skulle forbi køen af biler. Billede taget klokken 8.12. Foto: Thomas Trondal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce